Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Michelin-chancer: Toprestaurant i Fredericia spås bedre chancer end Vejle-restaurant

Arkivfoto

Michelin-chancer: Toprestaurant i Fredericia spås bedre chancer end Vejle-restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

fredericia - Mens oddsene for at Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia i år får sin første Michelin-stjerne er 2,75, sætter Danske Spil dem kun til 6,0 for naboen Restaurant Tree Top på Hotel Munkebjerg ved Vejle.

Derimod er oddsene 1,25 for Falsled Kro.

Er der hæder til Tree Top, giver et sats på 100 kroner altså spilleren 600 kroner tilbage. En stjerne til Mette og Rainer Gassners spisested i Norgesgade i Fredericia honoreres med 275 kroner ved en indsats på 100 kroner. Mens den sydfynske kro spås de bedste chancer: 125 kroner får man for 100 satsede kroner.

Håb i provinsen

- Sidste år var første år, der blev givet stjerner til restauranter udenfor København, og det var lidt svært at vurdere, hvor anmelderne ville tage hen.

Det fortæller oddssætter hos Danske Spil, Jan Trier, i en pressemeddelelse:

- I år har man lidt mere viden om anmeldernes færden udenfor København. Derfor har vi også sat odds på en række nye restauranter rundt om i landet. For eksempel Ruths Hotel i Skagen eller Ti Trin Ned i Fredericia.

Afsløres på onsdag

Fra nu og til næste onsdag den 22. februar, hvor årets stjerner til restauranter i de nordiske lande afsløres i The Michelin Guide Nordic Countries 2017, kan man spille på udfaldet.

- Vi har rigtig mange gode restauranter i Danmark, men det er ikke altid nok til at komme med i Guide Michelin, forklarer Jan Trier:

- Derfor har vi odds på nogle restauranter, som måske nok har niveauet, men hvor det ville komme lidt som en overraskelse, hvis de fik en stjerne. Det er for eksempel Tree Top på Hotel Munkebjerg i Vejle.

Sådan udregnes odds:

Til Fredericia Dagblad fortæller han, at der ligger ganske grundig research bag oddssætningen:

- Lige som vi har nogle gode kontakter til trænere, når det gælder eksempelvis håndbold og fodbold, har vi haft kontakt til en række madanmeldere om, hvad der rør sig. Derudover har vi læst alt, hvad der var at finde, om de restauranter, vi sætter odds på.

Man kan se alle Danske Spils odds på Michelin-stjerner her.