Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Grøn erhvervsmand opgiver sin gårdbutik

Ivan Steffensen har benyttet drivhusene til tomater og agurker, som er blevet solgt i gårdbutikken. Foto: Søren Gottwald

Grøn erhvervsmand opgiver sin gårdbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Growtek-indehaver Ivan Steffensen har ikke længere tid til sin gårdbutik i Asperup, som nu er sat til salg.

Asperup: Det skulle vise sig at blive for en kort bemærkning, da områdets grønne erhvervsmand Ivan Steffensen sidste år åbnede gårdbutik i forbindelse med sine drivhuse på Hindballevej 8 i Asperup. Så travlt med sit hastigt voksende plantetagsfirma Growtek i Nørre Aaby har Ivan Steffensen, at han nu har sat sin gårdbutik til salg.

- Jeg har måttet ansætte en deltidsmedarbejder til gårdbutikken for at få det til at fungere. Og så synes jeg, det er bedre at skille mig af med den, forklarer Ivan Steffensen.

Købte til plantevægge

Han overtog ejendommen og de tilhørende 500 kvadratmeter store drivhuse for fem år siden i forbindelse med de plantevægge, han dengang solgte til erhvervslivet. Plantevæggene var dog ikke nogen god forretning og blev hurtigt droppet til fordel for produktion og montering af plantetage under firmanavnet Growtek.

- Jeg har haft drivhusene stående tomme i et par år og besluttede mig i foråret for at få liv i dem igen med gårdbutikken, forklarer Ivan Steffensen, der melder om et fornuftigt salg af de agurker og tomater, han selv har dyrket i drivhusene. De er suppleret med indkøbte grøntsager fra Gasa samt Ivan Steffensens egen produktion af vin og honning på hans landejendom i Vejlby.

Gårdbutikken er gratis at overtage, men det koster 4.000 kroner at leje de to drivhuse samt forgangen, hvor selve butikken er indrettet.

- Dertil kommer forbrug, men det afhænger meget af, hvad man vil dyrke, og hvad det kræver af varme og vand, forklarer Ivan Steffensen.

De to drivhuse er forsynet med computerstyring af vand, vinduer og gardiner og varmes op med naturgas.