Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Velkommen: Strib inviterede tilflyttere til socialt samvær

Der var velkomstmøde for 40 tilflyttere i Strib torsdag den 15. juni. Privatfoto

Velkommen: Strib inviterede tilflyttere til socialt samvær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strib Lokaludvalg slog pjalterne sammen med Strib Bådklub og lokale handelsdrivende for at byde 40 tilflyttere til lokalområdet velkommen.

Strib: Torsdag den 15. juni afholdte Strib Lokaludvalg informationsmøde for tilflyttere i Strib. - Det er et nyt initiativ, vi har taget op, og vi var derfor meget spændt på interessen herfor - men mødet blev en stor succes, oplyser lokaludvalget, som blev glædeligt overrasket over, at der deltog cirka 40 tilflyttere i alderen 15 måneder til 60+ år. - Og der var især mange børnefamilier - det tegner godt for den fremtidige udvikling i Strib, tilføjes det. Strib Bådeklub havde tilbudt at lægge rammer til arrangementet, og SuperBrugsen og Slagteren i Strib bidrog med lidt spiseligt. Mødet bød ellers på information om foreningslivet i Strib, god snak, krabbefiskeri for børnene og fremvisning af en af bådklubbens klubbåde. - Snakken gik lystigt ved bordene, og der blev hurtigt skabt nye kontakter og efterfølgende er der for eksempel dannet en ny gruppe på Facebook - "Strib's mødested for kvinder", oplyser lokaludvalget videre og påpeger, at folk var meget positive. Derfor planlægger lokaludvalget også at fortsætte med informationsmøderne for de nyankomne i Strib. Næste møde er allerede planlagt til starten af oktober. Og derudover tænker udvalget af arrangere to til tre møder om året. - Andre foreninger har allerede vist interesse og tilbudt sig som samarbejdspartnere ved de næste møder, oplyses det.