Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kendt horsensianer kaldt til Island - takket af præsidenten

Leif Hede-Nielsen (t.v.) fik ordenen overrakt af den islandske præsident Guðni Th. Jóhannesson. Pressefoto

Kendt horsensianer kaldt til Island - takket af præsidenten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik ordenen overrakt af den islandske præsident. Hjælper som konsul bl.a. de 400-500 islændinge i Horsens, når de har behov for det.

Horsens: Den islandske stat har sagt tak til Leif Hede-Nielsen for tæt på fire årtiers arbejde som landets konsul i Horsens. Det er sket ved at overrække ham en af øens fornemmeste ordener: storridderkorset af den første falkeorden.

Leif Hede-Nielsen, lokalt kendt som tidligere direktør for Hede Nielsens Fabrikker, blev sidst i 1970'erne islandsk konsul. Helt konkret betyder det, at han gennem årene har fungeret som den islandske stats fremskudte post i Horsens, hvor han bl.a. hjælper byens 400-500 islændinge, når der er behov for det.

Ordenen, der svarer til en af de fornemmere udgaver af den danske Dannebrogordenen, bæres over skulderen i et bånd og "egner sig kun til kjole og hvidt", som Leif Hede-Nielsen udtrykker det. Med følger dog også et mindre ordensbånd, der kan bæres som en del af en mere dagligdags påklædning.

Stadig konsul i Horsens

Nyheden om ordenen fik Leif Hede-Nielsen i form af en telefonopringning: Om han kunne komme til Island for at modtage ordenen.

Det skete i den islandske præsidents embedsbolig, hvor præsident Guðni Th. Jóhannesson med ordenen takkede den danske gæst for mange års indsats som konsul. Derefter blev der budt på et glas champagne, inden den beærede Leif Hede-Nielsen sagde tak og kunne vende tilbage til Danmark.

Og tilbage til jobbet som konsul, for det bestrider den 76-årige horsensianer stadig.