Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det bedste af Danmark

Rebild Bakker blev af Max Henius opfattet som en slags "urdanmark". Foto: Tao Lytzen/Trap Danmark

Det bedste af Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smutture. Trap Danmark udgiver frem til 2020 et stort bogværk om Danmarks natur, historie og kultur. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion løbende punktned

Klar til krig i Rold Skov

Regeringsanlæg Vestdanmark, REGAN Vest, blev i dybeste hemmelighed opført i perioden 1963-1968. Det blev bygget  60 meter under jorden i en kridtbakke i Rold Skov som et atomsikret udflytningsanlæg for regeringen, regenten og visse dele af centraladministrationen. Det var herfra, den civile og politiske krisestyring skulle have fundet sted op til, under og efter et eventuelt angreb fra Warszawa-pagten.

Anlægget består af selve den fuldt bevarede og bygningsfredede bunker og maskinmesterboligen ved dens indgang. Der er ikke adgang i dag, men der er planer om at åbne anlægget for offentligheden. Anlægget ligger i Rold Skov, der er et af Danmarks største skovområder. Her er bøgen i dag det hyppigste løvtræ, og en særlig form af bøgen er de såkaldte bøgerøller eller purker, som er flerstammede kummerformer af gamle bøge på mager jord. De kan blandt andet ses i Troldeskoven, hvor de sære træer giver skoven et eventyragtigt præg.

 

Bøger om Danmark
 Trap Danmark udgiver frem til slutningen af 2020 en serie på 34 bind om samtlige 98 kommuner i Danmark. Derudover skabes der et omfattende digitalt univers med supplerende topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion.

I abonnement koster bogværket 269 kroner pr. måned over 48 måneder eller kontant 11.495 kroner. Abonnementet kan til enhver tid opsiges.

I løssalg koster et bind mellem 399,95 og 449,95 kroner (vejledende pris).

Som abonnent får man en række fordele.

Se mere på www.trap.dk.

 

Tekst og billeder på denne side vil være at finde i bind 6, som dækker Morsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Bindet udkommer i efteråret 2017.

 

Rebild ifølge Henius

Rebild National Park blev indviet i 1912 som et erindringssted og mødested for danske udvandrere og deres efterkommere. Initiativtager var dansk-amerikaneren Max Henius. Sammen med danske udvandrere i USA indsamlede han midler til køb af 80 hektar med lyngklædte bakker og kløfter ned mod Lindenborg Ådal. Dette område blev opfattet af Henius som en slags "urdanmark".

Her blev der oprettet en nationalpark i lighed med de berømte amerikanske nationalparker, og den blev skænket til det danske folk på følgende vilkår: Nationalparken skulle være frit tilgængelig for besøgende, den skulle henligge som naturlandskab, og det skulle være muligt at afholde en årlig folkefest den 4. juli på den amerikanske uafhængigheds- og nationaldag. Der er udlagt vandrestier i området og rejst buster, blandt andre af Max Henius og Victor Borge.

 

Feggeklit på Mors

Den er op til 25 meter høj, 300 meter bred og næsten 1 kilometer lang. Moler-knuden Feggeklit udgør sammen med den cirka tre kilometer lange tange med sandrevet Feggerøn den nordlige spids af Mors. Vestsiden og toppen af knuden er græsklædt, mens erosion fra Limfjorden på østsiden har blottet knudens geologiske lag med 146 lag af moler og vulkansk aske.

På Feggeklits græsklædte skråninger falder især planter som bakkenellike og bidende stenurt i øjnene, mens man på tangens strandenge kan finde blandt andet strandasters og strandmælde. Området omkring Feggeklit har et rigt fugleliv, som blandt andet tæller klyde, stor præstekrave, vibe, dobbeltbekkasin og gul vipstjert. Ude i vandet og på Feggerøn kan ses spættede sæler.