Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det er kærligt ment

Færgen vil gerne have os til hånd i hånd at opleve de danske øer. Ungerne er også velkomne.

Det er kærligt ment

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ØHOP - Rederiet Færgen har udarbejdet nogle utraditionelle digitale rejseguider til det danske ørige.

Øerne bliver præsenteret via datingprofiler, der løfter sløret for en lang række hemmeligheder.

Vidste du, at der bliver lavet vingummi ud af tang på Bornholm? At Fanø hvert år lægger omgivelser til verdens største drageflyvning- og dragebygningstræf, der for en periode mere end fordobler antallet af mennesker på øen? Eller at der på Langeland er anlagt en dykkersti, der gør det muligt at opleve særlige undervandsspor fra stenalderens bosættelser?

Sådan er det danske ø-rige fuld af særkender, som langt de fleste danskere aldrig har stiftet bekendtskab med.

Det har Færgen sat sig for at lave om på med de nye rejseguider, der samler alle de unikke oplevelser, der er at finde på rederiets destinationer. Der er tale om henholdsvis Bornholm, Samsø, Langeland, Als og Fanø.

Ikke klædt helt af

Rejseguiderne indeholder information, som ikke findes i gængse guider. Som eksempelvis at Samsø engang bestod af to øer, som - apropos dating-scenariet - nu er smeltet sammen.

- De nye rejseguider sætter fokus på det overflø- dighedshorn af sjældne oplevelser, som øerne gemmer på. At pakke dem ind i datingprofiler er en sjov måde at præsentere turistdestinationer, men det er også et oprigtigt forsøg på at kæde øerne sammen med de rigtige målgrup- per. På den måde sidder dating-perspektivet lige i skabet, for når man skal på ferie, handler det jo om at finde det helt rigtige match til sig selv og familien, siger Lindy Kjøller, der er salgs- og marketingchef hos Færgen.

Oplev de nye digitale rejseguider her: http://goo.gl/kLPmwd eller klik dig ind via Færgens hjemmeside www.faergen.dk.