Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Svensk festival med eksklusivt præg

Den velkendte svenske midsommerfest bliver nu gjort til et tema på en festival. Foto: Midsommar Weekender

Svensk festival med eksklusivt præg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når højst 1000 deltagere lukkes ind til en festival, får den automatisk et eksklusivt præg. Og det bliver ikke mindre af, at arrangørerne har sørget for at opstille telte med varme, lys, elektricitet, senge med dyner og puder samt håndklæder.

"Midsommar Weekender" hedder festivalen, som første gang afvikles på Ovesholms Slott i Åhus i Sverige fra den 23. til 25. juni.

Arrangørerne kalder det en boutique-festival, hvor "sprøde toner og festivalstemning kombineres med svenske traditioner, lækker mad og mindfulness". De musikalske stilarter på fesitvalen bliver house, indie og elektronisk, og når deltagene ikke lytter til de optrædende bands, kan de deltage i blomsterkrans-workshop, fællesdans omkring midsommerstangen under ledelse af balletdanser og koreograf Jerome Marchand, dyrke yoga eller være med på en fælles løbetur.

Og hvis det ikke fænger, er det måske en idé at lære at lave cocktails under ledelse af professionelle bartendere.

Hvis man sværger til den traditionelle festival-indkvartering, kan man leje et almindeligt topersoners telt med liggeunderlag.

Billet koster 3955 svenske kroner (ca. 3200 danske kroner) og inkluderer deltagelse i midsommerfrokost og to gange morgenmad.

Se mere på www.midsommarweekender.com.