Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Real Madrid køber ind i Atlético for første gang i 17 år

Theo Hernández bliver vist frem på sin nye hjemmebane. Den unge franskmand forlader dermed Atlético, hvor hans bror, Lucas, er på holdkortet.

Real Madrid køber ind i Atlético for første gang i 17 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De spanske mestre har købt Theo Hernández hos rivalerne fra Atlético Madrid.

De spanske mestre fra Real Madrid er ved at forberede sig til den nye sæson og har købt ind hos bysbørnene fra Atlético Madrid, hvor de har hentet den 19-årige franske forsvarsspiller Theo Hernández.

Den unge forsvarsspiller er den første spiller i 17 år til at skifte fra Atlético Madrid til rivalerne fra Real Madrid.

- Jeg er meget spændt og glad for at være skiftet til den bedste klub i verden, siger Theo Hernández.

- Jeg vil gerne takke tilhængerne for den støtte, de har givet mig. Der var mange klubber, der ønskede mig, men min bedste mulighed var at tage til Real Madrid for at fortsætte min udvikling.

Atlético prøvede at holde på deres forsvarsspiller, der sidste sæson spillede en god sæson, da han var udlånt til Alaves, men spilleren selv ønskede ikke at blive.

Theo Hernández er lillebror til Lucas Hernández, der også spiller i Atlético Madrid. Udsigten til at skulle stå ansigt til ansigt med sin bror i den rivaliserende Madrid-klub er dog ikke noget, der skræmmer.

- Det vil være helt normalt, det vil ikke blive krig, siger Theo Hernández.

Spanske medier skriver, at man i Atlético er frustrerede over, at Real Madrid er løbet med en af klubbens mest lovende spillere, som angiveligt sælges for 222 millioner kroner.