Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


DSB tror ikke på jernbanebro over Vejle Fjord

Sådan er en jernbanebro over Vejlefjord fra Holtser Hage til Daugaard illustretet i det første oplæg til broforbindelsen for tre år siden. Men DSB tror ikke, der kommer til at køre højhastighedstog over eller under Vejle Fjord. Illustration Trafikstyrelsen

DSB tror ikke på jernbanebro over Vejle Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge et beslutningsforslag vil DSB ikke købe højhastighedstog, fordi det ikke giver mening uden den nødvendige infrastruktur

Vejle: DSB tror ikke, der bliver bygget en jernbanebro over Vejle Fjord. Af samme grund vil selskabet ikke købe nye højhastighedstog.

Ifølge bladet Ingeniøren ser DSB bort fra de hurtige tog, der kan køre op til 250 kilometer i timen i et beslutningsforslag om indkøb af nyt materiel til erstatning for de nuværende intercitytog og regionaltog. I stedet er anbefalingen at købe eltog med en max fart på 200 kilometer i timen. De langsommere tog koster ifølge DSB's vurdering mellem 17,1 og 21,8 milliarder kroner. Det er tre milliarder mindre end højhastighedstog.

Indstillingen bygger på, at DSB har mistet troen på den såkaldte timemodel, der er en del af det store togfondsforlig fra 2014. Her var en del af planen at sikre højhastighedstog mellem Danmarks tre største byer København, Odense og Aarhus. En tur fra København til Aarhus måtte højst tage to timer.

Hvis det skal blive til mere end teori, er det nødvendigt med store infrastruktur-investeringer - blandt andet en jernbaneforbindelse enten over eller under Vejle Fjord, så togene kan skyde genvej.

Tilpasninger af Togfonden betyder, at nødvendige infrastrukturforbedringer til at realisere Timemodellen sandsynligvis ikke gennemføres i denne omgang.
DSB i et beslutningsoplæg

Stor modstand

Projektet til cirka fem milliarder kroner har længe været i modvind. Sammen med andre investeringer blev beslutningen om den del af togfonden udsat til 2019, og et af de fem forligspartier, Dansk Folkeparti, har offentligt udtalt sig imod projektet. Modstanden er så stor, at DSB altså har mistet troen på, at timemodellen bliver gennemført som planlagt.

I Vejle har modstanden mod broen været markant. Ikke mindst byrådsmedlem og folketingskandidat Christoffer Melson (V) har ført kampagne mod broplanerne og den usikkerhed, de har skabt  i lokalområdet. Med meldingen fra DSB er det ifølge Christoffer Melson på tide, at landspolitikerne drager konsekvensen:

- Nu bør de aflive den plan en gang for alle. Det burde være sket for længst. Dansk Folkeparti må melde klart ud, siger han.