Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Symfoniorkestret fejrer 200-året for Niels W. Gade

Alt-sangerinden Mette Østergaard medvirker ved forårskoncerten. Hun modtog i år Silkeborg Kommunes kulturelle iværksætterpris som en anerkendelse af sit utrættelige arbejde med festivalen Silkeborg Classic og operaselskabet Opera Voce.

Symfoniorkestret fejrer 200-året for Niels W. Gade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Symfoniorkester spiller to forårskoncerter med kor og solister i Vejle Musikteater og Nr. Snede Hallen.

Vejle: Vejle Symfoniorkester fejrer 200-året for komponisten Niels W. Gade ved to forårskoncerter med kor og solister. Det sker i Vejle Musikteater tirsdag 2. maj og i Nørre Snede Hallen torsdag 4. maj.

På programmet står Niels W. Gades "Efterklange af Ossian - koncertouverture opus 1" fra 1840 samt den kendte "Elverskud", ballade i ni afsnit for kor, orkester og tre solister. "Elverskud" komponerede Gade i 1854, og her medvirker Anna Maria Wierød (sopran), Mette Østergaard (alt) og Thomas Storm (baryton) som solister i rollerne. Desuden medvirker Hærvejskoret, Cantemus og Mandagskoret.

Udover Niels W. Gade har Vejle Symfoniorkester også Franz Schuberts Symfoni nr. 8 i h-mol, "Den ufuldendte", på programmet.  

Kunstnerisk krise

Hvorfor Schubert aldrig fik gjort sin symfoni færdig, vides ikke med bestemthed. Han begyndte at komponere symfonien i efteråret 1822, men et stykke inde i tredje sats afbrød han arbejdet til fordel for en stort anlagt fantasi for klaver, Wandererfantasie.

Schubert har flere ufuldførte værker fra denne periode, blandt andet en sats i c-mol for strygekvartet. Meget tyder på, at han har gennemlevet en kunstnerisk krise.

Koncerten dirigeres af Anne Cathrine Kielland Lund, der har været orkestrets faste dirigent siden 2002. Hun er den dirigent, der har stået i spidsen for de fleste koncerter med symfoniorkestret, og det er ikke mindst hendes fortjeneste, at orkestret spiller bedre end nogensinde.

Hun står for et gennemtænkt og veltilrettelagt arbejde ved hver orkesterprøve.

I februar stod hun som dirigent af seks opførelser af musicalen "The Sound of Music", hvor Vejle Symfoniorkester spillede de velkendte toner til musicalen, opført af medvirkende fra Vejle Musical Teater.

Koncerterne i Vejle og Nr. Snede begynder klokken 20, og musikeren Pojken Flensborg er konferencier.