15-årig tiltalt for grov vold under en fodboldkamp i Fredericia

En fodboldkamp i ungdomsrækkerne endte ifølge et anklageskrift fra Sydøstjyllands Politi i grov vold. En 15-årig dreng står tiltalt for med fodboldstøvler at have sparket og trampet den forurettede. Han nægter pure, og forsvarer undrer sig. Arkivfoto

15-årig tiltalt for grov vold under en fodboldkamp i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 15-årig dreng er tiltalt for grov vold i forbindelse med en fodboldkamp i april. Han nægter, og forsvarer undrer sig.

Fredericia: En blot 15-årig dreng fra Fredericia skal i den kommende uge stå til regnskab for en tiltale om vold af særlig grov og farlig karakter i forbindelse med en fodboldkamp.

Ifølge anklageskriftet har han både slået og sparket sit offer flere gange. Den 15-årige afviser, at han skulle have været voldelig, som det fremgår af tiltalen under fodboldkampen.

Anklager Rie Jensen fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at kommentere sagen.

- Jeg kan ikke udtale mig hverken om offer eller sagen i øvrigt inden retssagen, oplyser hun.

Ifølge anklageskriftet nedlægges der påstand om fængselsstraf for de tre forhold, der angiveligt skete under en fodboldkamp i KFUM-parken.

Den unge mand skulle ifølge anklageskriftet have taget halsgreb på sit offer, hevet ham ned på jorden og flere gange med fodboldstøvler have sparket og trampet på den anden. Den 15-årige skulle også have slået ofret med flere slag i hovedet.

Ifølge den 15-åriges forsvarer Michael Sønderskov nægter den 15-årige alle forhold.

- Jeg undrer mig over den voldsomme tiltale. Dommeren greb ikke ind og standsede kampen, og der var heller ingen, der blev vist ud. Den forurettedes skader var også meget begrænsede, siger Michael Sønderskov.

Sagen er berammet til tre timer.

15-årig tiltalt for grov vold under en fodboldkamp i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce