Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

18-årigs vanvidskørsel: Vidne i fare og 15-16 biler skadet

Den 18-årige er nu sigtet for groft hærværk mod de parkerede biler og for at have forvoldt fare på liv og førlighed, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi. Foto: Arkivfoto

18-årigs vanvidskørsel: Vidne i fare og 15-16 biler skadet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Sydøstjyllands Politi fik lørdag aften klokken 21.15 en melding om, at der blev kørt ræs på Andkærvej omkring VW-autoforhandleren.

- Det viste sig at være en 18-årig mand uden fast bopæl, der kørte ræs i en BMW på gruset foran autoforhandelen med en sådan fart og hjulspin, at det gav hærværk i form af stenslag på 15-16 biler, der stod parkeret foran forretningen. Den unge mands ræs på stedet blev iagttaget af et vidne, en 32-årig mand, som den 18-årige kørte hen imod i fuld fart, før han blokerede bremserne og lavede et syv meter langt blokadespor. Bilen standsede godt tre meter fra vidnet, oplyser vagtchef Kent MIdtgaard Hansen, Sydøstjyllands Politi.

Den 18-årige er nu sigtet for hærværk mod rækken af parkerede biler, der alle har fået skader af stenslag, samt for at have forvoldt fare for liv og førlighed, oplyser vagtchefen.