43-årig fik voldsdom: Gav knytnæveslag efter mundhuggeri om parkering

Det blev for meget for en 43-årig fredericianer, at en anden mand ville diskutere om parkering af en varebil, at den 43-årige kvitterede med et knytnæveslag. Det kostede ham 40 dages fængsel. Foto: Colourbox

43-årig fik voldsdom: Gav knytnæveslag efter mundhuggeri om parkering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mundhuggeri over parkering af en varebil fik en 43-årig mand fra Fredericia så meget op i det røde felt, at han slog en anden mand. Mandag sad den 43-årige på anklagebænken.

Fredericia: En 43-årig mand fra Fredericia blev mandag idømt en betinget fængselsstraf på 40 dage.

I juli måned havde han omkring klokken 18.38 slået en anden mand på parkeringspladsen ved Indre Ringvej i Fredericia med knyttet hånd. Da sagen mandag kørte ved Retten i Kolding som tilståelsessag, var der ingen vidner.

Ifølge den nu dømte fredericianer havde der forud for voldsepisoden været et sammenstød mellem ham og den forurettede vedrørende den dømtes parkering af dennes varebil. Den 9. juli, omkring gerningstidspunktet, kom den dømte kørende på parkeringspladsen, da den forurettede - ifølge den dømte fredericianer - kom ud på parkeringspladsen, hvor endnu et mundhuggeri fandt sted.

"Stop, eller jeg slår"

Den 43-årige mand forklarede i Retten i Kolding, at han lider af ADD (en type ADHD, hvor hyperaktivitet er udeladt, red.). Den lidelse får han angiveligt medicin for, men på gerningsdagen havde han ikke taget sin medicin. Derfor blev han, ifølge hans egen forklaring i retten, hurtigt aggressiv.

Angiveligt skulle den nu dømte have advaret forurettede med ordene: "Stop, eller jeg slår dig". Den forurettede havde, ifølge den 43-årige, fortsat med at "brokke sig", som han forklarede, hvilket fik ham til at slå med knyttet hånd, som ramte den forurettede på siden af hovedet.

De 40 dages fængsel blev gjort betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste, oplyser Lone Petri Kristensen, anklager ved Sydøstjyllands Politi.

43-årig fik voldsdom: Gav knytnæveslag efter mundhuggeri om parkering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce