Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


49-årig varetægtfængslet for at sætte ild til ekskærestens hoveddør

Der luftes ud i opgangen, hvor der skete røg og sodskader efter en brand torsdag ved midantstid. En 49-årige er sigtet for at sætte ild til havehynder op ad sin ekskærestes dør. Foto: Nana Hanghøj

49-årig varetægtfængslet for at sætte ild til ekskærestens hoveddør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved et grundlovsforhør fredag eftermiddag blev en 49-årig fredericianer varetægtfængslet i fire uger efter han torsdag nat blev anholdt uden for ekskærestens gadedør.

Fredericia: Landsretten skal afgøre om en 49-årig fredericianer skal blive bag tremmer i foreløbigt fire uger sigtet for brandstiftelse. Den 49-årige blev fængslet ved et grundlovsforhør fredag eftermiddag, men han nægter pure og har kæret afgørelsen til landsretten.

- Dommeren valgte at fængsle den 49-årige efter vores ønske. Vi mener, at han kan påvirke vidner og fjerne eventuelle spor, hvis han er på fri fod, siger anklagerfuldmægtig Tobias Engby.

Den 49-årige blev anholdt uden for ekskærestens gadedør i Fynsgade, da politi og brandfolk kom til stedet ved 23.30-tiden, efter der var slået alarm om brand i opgangen.

Han forklarede i grundlovsforhøret, at han havde været inde i opgangen fem minutter tidligere, og at der ikke havde været brand.

- Han nægtede, at han havde noget at gøre med, at det nu brændte, siger Tobias Engby.

49-årig løsladt - men stadig sigtet for bål ved ekskærestens dør
På fri fod ville den sigtede kunne påvirke vidner eller fjerne spor.
Anklagefuldmægtig Tobias Engby, Sydøstjyllands Politi

Ville ikke ringe 112

Den 49-årige var angiveligt også været upåvirket af, at branden var i gang. Han sad udenfor døren, da en kvindelig beboer fra opgangen styrtede ud, da hun blev klar over, at det brændte. Hun bad den 49-årige ringe efter hjælp, men det afviste han.

Inde i opgangen konstaterede betjentene, at der var lavet et bål af havehynder. De var lagt op foran den 49-åriges ekskærestes dør.

- Vi har sigtet ham for brandstiftelse, og at han burde have indset, at branden kunne bringe andres liv i fare, oplyser Tobias Engby.

Ingen personer kom til skade ved branden, som var hurtigt slukket. Først tømte politifolkene en pulverslukker ud over hynderne, og efterfølgende sørgede brandfolk for at få flammerne dæmpet.

Eks-kæresten lukkede ikke op

Ilden nåede imidlertid at få så godt fat, at døren til ekskærestens lejlighed var næsten brændt igennem, har indsatsleder fra TrekantBrand oplyst til Fredericia Dagblad.

Den 49-årige forklarede, at han ville ind at besøge ekskæresten torsdag før midnat. Han var derfor inde i opgangen, men kun for at konstatere, at hun ikke var hjemme.

Forud for besøget havde han været på værtshus, og mente selv, at han havde indtaget 20 genstande i løbet af dagen. Han huskede dog alt helt tydeligt, forklarede han i grundlovsforhøret.