Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


513 skibe sejlede striber af rekorder hjem til havnen

Kolding Havn slog rekorder i 2017. i forhold til omsætning, antallet skibe og godsmængden. Kolding Havn er en af de eneste havne, der kan tilbyde at tog, lastbiler og skiber mødes. Arkivfoto: Søren Gylling

513 skibe sejlede striber af rekorder hjem til havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var fremgang over hele linjen i Kolding Havn i 2017. Samlet kom der 1,3 millioner tons gods over kajkanten.

Kolding: Kolding Havn overgår sig selv. Igen. Målt på både antallet af skibe, størrelsen på fragtskibene, mængden af gods og omsætningen har Kolding Havn i 2017 præsteret bedre end i 2016.

Antallet af skibe i havnen steg fra 504 til 513, og med en godsmængde på 1,3 millioner tons er der aldrig håndteret så meget stål, korn og gødning på havnen. I 2016 var godsmængden 1,2 tons. Ifølge havnen blev 2017 det "bedste i moderne tider".

- Det er vores klare opfattelse, at det er det højeste antal tons nogensinde. Der er ankommet flere skibe til havnen andre år, men i dag er skibene større. Så efter vores bedste vurdering har vi aldrig håndteret så stor en mængde gods. Men jeg er ikke 100 procent sikker. Det kan være, at der var flere tons i 30'erne og 40'erne, men jeg tvivler, siger direktør i Kolding Havn, Anders Vangsbjerg Sørensen.

Året i tal
Kolding Havn blev i 2018 anløbet 513 skabe mod 504 i 2016. Antallet af tons, der kom over kajkanten, steg til 1.305.916 fra 1.213.011 i 2016. Væksten betød, at omsætningen på havnen steg med 11 procent.

Gode agenter

Kolding Havn står stærkt i forhold til stål, gødning, flis, træpiller, korn, cement og avispapir, og der er fremgang over stort set hele linjen. Det er den generelle vækst i Europa, som også smitter af på Kolding Havn, og så hænger væksten også sammen med, at skibsagenter i Kolding vokser.

- Vi er afhængige af at have gode og stærke skibsagenter på havnen. Mens vi ejer arealerne, kranerne og i øvrigt stiller faciliteter til rådighed for skibsagenterne, så er det ofte dem, der har den direkte forbindelse til kunderne. Hvis vi ikke havde gode samarbejdspartnere også på den front, ville vi ikke være i stand til at skabe de resultater, som vi nu kan fremvise, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.

Det er blandt andre Svane Shipping og H. Daugaard, som har benyttet Kolding Havn i rigtig mange år, men også Grau Shipping, der medvirker til at tallene vokser. Omsætningen i den kommunalt ejede havn er således steget med 11 procent i 2017.

Investering i fremtiden

- Tocifret fremgang i omsætningen er ikke dagligdag. Så vi er godt tilfredse. Bundlinjen vil derimod være meget normal. Vi har brugt mange penge på at forbedre infrastrukturen og udviklingsprojekter. Det er heller ikke meningen, vi skal spare op. Vi skal bruge pengene på at udvikle havnen, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.

Det høje aktivitetsniveau betyder, at der lige nu ikke er ledig kapacitet på havnen. Det vil derfor kræve en udvidelse af havnearealet, hvis væksten skal fortsætte, lyder det fra havnedirektøren. Havnen håber, at kunne udvide havnearealet i det såkaldte indspulingsbassin, der ligger tæt på den nuværende marina mod syd.

Det en investering på cirka 40 millioner kroner. Havnen vil etablere en grøn kile eller en vold, der sammen med nybyggede pakhuse skal skærme ind mod det kommende boligområde Marina City ved lystbådehavnen.

513 skibe sejlede striber af rekorder hjem til havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.