Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Årsag til knivoverfald tirsdag eftermiddag er stadig uklar: Fredericianer stadig indlagt

Foto: Mette Mørk

Årsag til knivoverfald tirsdag eftermiddag er stadig uklar: Fredericianer stadig indlagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 43-årig kvinde fra Vejle blev kort efter overfaldet anholdt. Hun er sigtet for forsøg på manddrab og skal fremstilles i grundlovsforhør i dag.

Vejle/Fredericia: Knivstikkeriet i Byparken i Vejle kan handle om narko.

Det fortæller Sydøstjyllands Politi dagen efter overfaldet, som fandt sted tirsdag klokken 15.27 på det grønne areal ved kommunens administrationsbygning. Her blev en mand og kvinde stukket med en kniv, og kort efter blev en 43-årig kvinde fra Vejle anholdt og sigtet for overfaldet.

Hun skal onsdag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, fordi politiet ønsker hende varetægtsfængslet. Den 43-årige er sigtet for forsøg på manddrab.

Hvordan hun forholder sig til sigtelsen, er uvist. Men ifølge afhøringen af hende, de to ofre og vidner kender de implicerede hinanden - hvordan står endnu uklart. Det samme er motivet, selvom vicepolitiinspektør Carsten Thostrup kommer med et par bud.

- De har været uenige om noget. Om det har været narko, gæld eller noget helt tredje, er vi ved at finde ud af nu. Vi er ikke helt i mål, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Om det har været narko, gæld eller noget helt tredje, er vi ved at finde ud af nu.
Carsten Thostrup, vicepolitiinspektør

Stadig på sygehuset

De to ofre er en 37-årig kvinde fra Fredericia og en mand på 41 år fra Vejle. Hun blev stukket i maven, mens han blev ramt i ryggen - og begge blev bagefter kørt med ambulance til Kolding Sygehus.

- Manden er udskrevet nu. Kvinden er stadig indlagt, men er uden for livsfare, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.

De første meldinger om overfaldet kom fra vidner, som først fortalte om et slagsmål og siden kunne fortælle, at en kniv var involveret. Hele eftermiddagen og aftenen var Byparken spærret af med rødt og hvidt bånd, mens politiet sikrede spor efter overfaldet.

Efterforskningen fortsætter i dag, onsdag. Den 43-årige kvinde bliver fremstillet i retten klokken 13.