Ældre betjent dømmes for tyveri fra byret

Med få dages mellemrum har Københavns Byret afsagt dom i to straffesager mod politifolk, som var tiltalt for tyveri.

Ældre betjent dømmes for tyveri fra byret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Videoovervågning afslørede, at mand i politiuniform begyndte at pille ved lysdæmper på toilet i retsbygning.

En lysdæmper på et toilet i Københavns Byret var for stor en fristelse for en ældre politimand.

Han er mandag blevet fundet skyldig i at ville stjæle genstanden, og straffen er blevet 30 dages betinget fængsel, oplyser anklagemyndigheden.

Det var i februar i år, at byrettens personale på videoovervågningen af toilettet kunne se, at en person i politiuniform opførte sig usædvanligt. Manden gik nemlig i gang med at skrue ved lysdæmperen. Kort efter blev han anholdt.

En dommer fra en anden byret tog mandag sammen med to domsmænd stilling til den tiltale, der var rejst i sagen, oplyser senioranklager Line Scharf fra Statsadvokaten i København.

- Han nægtede sig skyldig og sagde, at han havde tænkt sig at aflevere lyssensoren, siger hun.

Efter dommen har manden taget betænkningstid med hensyn til, om han vil anke til Østre Landsret.

For få dage siden blev to andre politifolk fra Københavns Politi ligeledes dømt for berigelseskriminalitet, men i en grovere sag.

En 46-årig betjent blev straffet med ubetinget fængsel i seks måneder for tyveri fra sin arbejdsplads, Politigården i København.

Retten fandt ham skyldig i at have stjålet lamper og lysekroner designet af arkitekt Aage Rafn. Værdien løb op i mere end 300.000 kroner.

Flere af genstandene blev solgt eller forsøgt solgt gennem Lauritz.com og Bruun Rasmussen. Et af forsøgene stod tyvens kollega på 62 år for, fastslog byretten, som straffede ham med 40 dages betinget fængsel for hæleri. De to betjente, der i øvrigt arbejdede i samme afdeling, har anket til frifindelse.

Ældre betjent dømmes for tyveri fra byret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce