Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ambulance blev også ramt - reddere måtte til tjek

Trafikken var lukket ned på Lillebæltsbroen efter de tre uheld. En ambulance fra Responce på vej med en patient til OUH blev involveret i uheldet, da føreren af ambulancen bremsede ned for at undgå køen efter det første uheld, men blev derved ramt bagfra. Foto: Peter Leth-Larsen

Ambulance blev også ramt - reddere måtte til tjek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To ambulancereddere fra Responce måtte en tur om skadestuen efter deres ambulance blev ramt bagfra - patienten klarede frisag.

Lillebæltsbroen: To ambulanceredddere fik knubs, mens den fastspændte patient på båren intet kom til, da en ambulance fra Responce blev impliceret i et af uheldene på Lillebæltsbroen.

- Vi var på vej fra Vejle Sygehus til Odense Universtitetshospital med en patient. Vi var på vej ind på den fynske side af Lillebæltsbroen, da der skete et uheld foran. Det sørgede vores reddere for at vige uden om og fik bremset op, men så blev de ramt af biler bagfra, oplyser Lars Thykjær fra Responce.

Ambulancen fik et kraftigt skub og der skete en del materiel skade på den neongule Mercedes. De to reddere måtte efterfølgende en tur med en anden ambulance for at blive tilset på skadestuen.

- Det var ikke alvorligt, men de var godt ømme, siger Lars Thykjær.

Patienten var spændt forsvarligt fast på båren og kom intet til, men måtte bringes over i en ny ambulance for at blive bragt det sidste stykke til OUH.

- Vi fik tilkaldt en ny transport til broen, og fik patienten bragt videre. Vi har også allerede indsat en reserve-ambulance i stedet for den, der blev involveret i uheldet. Den kommer ikke ud at køre foreløbigt, siger Lars Thykjær.

Patienten var uskadt, og vi fik hurtigt en ambulance frem, som kunne køre vedkommende videre til OUH.
Lars Thykjær - Responce

Ambulance blev også ramt - reddere måtte til tjek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.