Broen på Østerbrogade er muligvis undermineret efter fjernvarmelæk

Systemansvarlig ved Banedanmark Otto Bach Ulstrup holder øje med skaderne på broen og på banelegemet. Foto: Yilmaz Polat

Broen på Østerbrogade er muligvis undermineret efter fjernvarmelæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke muligt at undersøge skadernes omfang, før fjernvarmerøret er helt tømt. Indtil videre bliver trafikken omdirigeret.

Vejle: Det var i forbindelse med forundersøgelser til en ny bro over Langelinie, at et fjernvarmerør blev ramt af et bor på Østerbrogade i Vejle torsdag formiddag.

Medarbejdere fra Franck Miljø & Geoteknik arbejdede både på og under broen med undersøgelserne, da uheldet skete.

Brandvarmt fjernvarmevand begyndte at fosse ud, og det skabte et stort hul i asfalten, der hvor cykelstien engang var.

- Vi ved endnu ikke, om Østerbrogade er undermineret. Det er ikke muligt at undersøge, før fjernvarmerøret er tømt, oplyser Otto Bach Ulstrup, som er systemansvarlig for Banedanmark.

Herfra har man været nødsaget til at stoppe togtrafikken, fordi der ligger 50 kubikmeter fyld fra broen på sporet langs Langelinie.

Hvor lang tid der går, før skadernes omgang kan undersøges, er endnu ikke til at vide. Ved middagstid var trykket fra fjernvarmerøret stadig stort, så Otto Bach Ulstrup vurderede, at der vil gå endnu nogle timer, før det var helt tømt.

- Det er et stort rør på omkring 20 tommer i diameter, oplyser Otto Bach Ulstrup.

Der, hvor fortov og cykelsti engang fik på broen, er der nu et stort hul. Foto:  Yilmaz Polat
Der, hvor fortov og cykelsti engang fik på broen, er der nu et stort hul. Foto: Yilmaz Polat

Ingen er uden varme

Medarbejdere fra Tvis - der forbinder Trekantområdet med fjernvarme - var også på stedet ved middagstid og forsøgte at lette trykket på fjernvarmerøret ved at åbne for en hane tættere oppe ved Horsensvej.

De oplyste, at der er lukket for fjernvarmen helt oppe fra Mølholm og ned i byen, indtil skaderne er udbedret.

Derfor bliver mange af Vejles borgere i øjeblikket forsynet med varme fra de lokale fjernvarmeværkers egne kedel-anlæg. Ingen skulle efter Vejle Amts Folkeblads oplysninger være uden varme.

Når fjernvarmerøret engang er tømt, bliver det nødvendigt at indlægge et nyt rør. Det kan muligvis tage et døgns tid, oplyser Tvis.

Trafikken via Østerbrogade bliver dirigeret uden om broen fra begge retninger.

Broen på Østerbrogade er muligvis undermineret efter fjernvarmelæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce