DAT køber 60 procent af aktierne i finsk flyselskab med 600 ansatte

DAT (Danish Air Transport), der har hovedkontor i Vamdrup, har købt 60 procent af aktierne i Finnair-selskabet Norra. Arkivfoto

DAT køber 60 procent af aktierne i finsk flyselskab med 600 ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flyselskabet DAT (Danish Air Transport) køber 60 procent af aktierne i Finnair-selskabet Norra. Det finske selskab har en flåde på 24 fly og har over 600 ansatte. DAT har en flåde på 25 fly og omkring 500 medarbejdere.

Kolding: Det finske flyselskab Norra har frem til nu været ejet af Finnair. Men siden efteråret 2017 har Finnair været i dialog med DAT om et muligt opkøb. Selskaberne kan nu offentliggøre, at DAT har købt 60 procent af aktierne og får aktiemajoriteten i Norra. Finnair fortsætter med at eje 40 procent, skriver DAT i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at der er store muligheder i sådan et strategisk partnerskab. Vi får blandt andet mulighed for at styrke vores tekniske og operative viden. Selskaberne har nogenlunde samme størrelse og begge flyver med flytypen ATR. Det giver drifts- og indkøbsfordele. Derudover vurderer vi, at vores erfaring på både rute- og charterflyvning sammen med Norras erfaring vil kunne udvikles i fællesskab. Og med spændende muligheder i Embraer 190 flytypen, som passer fint ind i niche charterproduktionen, udtaler Jesper Rungholm, der er direktør og ejer af DAT.

Kort om DAT og Norra
DAT (Danish Air Transport) er grundlagt i 1989. Virksomheden beskæftiger cirka 500 ansatte fordelt i Danmark og Litauen. Selskabet har en årlig omsætning på 860 millioner kroner. Virksomheden har hovedkontor i Vamdrup ved Kolding. Virksomheden har 25 fly af typen ATR, MD og Airbus, der bruges til ruteflyvning, passagercharter og fragtopgaver. Selskabet transporterer op mod en million passagerer hvert år.Norra

Norra (Nordic Regional Airlines AB) er et finsk flyselskab grundlagt i 2011. Norra betjener Finnairs indenrigs- og europæiske udenrigsruter og opererer over 50.000 flyvninger om året. Flåden består af 24 fly af typen ATR og Embraer. Hovedkontoret ligger i Helsinki-Vantaa, og selskabet har over 600 ansatte.

Godt match

Finnair har søgt en køber fra branchen, som har kendskab og erfaring til at udvikle Norras forretningsområder.

- Vi har aldrig lagt skjul på, at vi ønskede at sælge aktiemajoriteten i Norra. Vores mål var at finde en ny partner fra samme branche. Det skulle være en partner, som kunne styrke Norras forretning. DAT har stor erfaring i at producere effektive og profitable flyvninger. Deres profil passede med, hvad vi søgte, så de er et godt match, udtaler Jaakko Schildt, der er chief operating officer i Finnair.

Finnair og DAT har allerede et samarbejde. Selskaberne indgik for et par år siden en interline-aftale, som betyder, at de accepterer hinandens billetter. Den rejsende fra Midtjyllands eller Bornholms Lufthavn kan tjekke bagage ind til hele turen og undgår at hente bagagen og checke ind på ny ved en mellemlanding. Derudover har DAT flere gange fløjet for Finnair på ad hoc-kontrakter.

- Det nye partnerskab får ingen indflydelse for de ansatte. I DAT fortsætter vi med at betjene vores egne ruter og charterflyvninger for rejseoperatørerne. Norra vil fortsat flyve for Finnair på deres indenrigs- og europæiske udenrigsruter. Norra forbliver, som hidtil, blot med en ny dansk ejer af aktiemajoriteten, udtaler Jesper Rungholm.

DAT køber 60 procent af aktierne i finsk flyselskab med 600 ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce