Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Det er slut med stole foran scenen til Sommer Ved Søen

Den årelange tradition med stole foran scenen til Sommer Ved Søen bliver nu lagt på hylden, så man i fremtiden kun må stå på den forreste del af plænen. Arkivfoto: Jacob Schultz

Det er slut med stole foran scenen til Sommer Ved Søen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jakob Dinesen slog alle rekorder til Sommer Ved Søen, og i fremtiden vil det ikke længere være tilladt at tage stole med foran scenen. Det sker af sikkerhedsmæssige årsager, fortæller eventkoordinator Lise Jelsbak.

Det var den helt rigtige beslutning at dele plænen ved Slotssøen op i to afdelinger og forbyde stole og tæpper foran scenen.

Sådan lyder vurderingen fra Lise Jelsbak, eventkoordinator ved MusikKolding, efter sangtalentet Jacob Dinesen slog alle rekorder ved tordagens Sommer Ved Søen-koncert.

- Derfor vil vi også fremadrettet dele plænen op, sådan at man ikke må have stole med foran scenen, men kun bagerst på pladsen. Det er en beslutning, der blandt andet er taget af sikkerhedsmæssige årsager, siger Lise Jelsbak.

Dermed bryder Sommer Ved Søen med en årelang tradition, men det er begivenhedens egen succes, der er skyld i, at der nu bliver ændret ved reglerne.

- Vi gør det jo, fordi koncerterne er en stor succes. Og når man tænker over det, kan man også spørge sig selv om, hvilke andre koncerter man må have stole med til, siger Lise Jelsbak.

Svaret er formentlig ingen - eller i hvert fald meget få.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe mere plads. Hvis alt skulle have været spot on, burde stolene slet ikke have været tilladt til koncerten i går (torsdag, red.), mener eventkoordinatoren.

Koncertgængere glade for stoleforbud: Det er livekoncerter, ikke biografforestillinger!
Vi gør det jo, fordi koncerterne er en succes. Og når man tænker over det, kan man også spørge sig selv om, hvilke andre koncerter man må have stole med til.
Lise Jelsbak, eventkoordinator MusikKolding

Booket inden sit gennemburd

Grunden til, at Lise Jelsbak mener det, er, at der ifølge hendes vurdering var mellem 5000 og 6000 mennesker til koncerten. Det antal er lige på grænsen til, hvad der er forsvarligt at lukke ind på plænen.

Derfor opfordrede vagterne også gæster med små børn og hunde til at tænke sig om en ekstra gang, inden de gik ind på plænen efter koncertens start.

- Jacob Dinesen blev booket, inden han for alvor brød igennem. Vi vidste godt, han ville være god, men vi havde ikke regnet med, der ville komme så mange, da vi bookede ham, siger Lise Jelsbak.

Trods ændringer i strukturen skal gæsterne til Sommer Ved Søen dog ikke forvente, at der i fremtiden kommer til at blive booket navne med endnu større tiltrækningskraft.

- Vi vil booke efter kapaciteten, og hvad der er forsvarligt. Derfor skal man ikke forvente, at en som Rasmus Seebach kommer og spiller, siger Lise Jelsbak.