Efter alvorligt uheld: Brandfolk talte oplevelsen igennem

Efter alvorlige hændelser er det nødvendigt for redningsberedskabet at tale oplevelserne igennem. Foto: Colourbox

Efter alvorligt uheld: Brandfolk talte oplevelsen igennem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det særlige TRIM-beredskab blev iværksat, efter at brandfolk fra TrekantBrand Vejle havde frigjort bilist ved Skærup.

Vejle: Der var brug for at tale om oplevelsen, efter at et mandskab fra TrekantBrand Vejle blev kaldt ud til uheldet ved motorvejskryds Skærup mandag formiddag.

Her måtte føreren af en varevogn klippes fri, efter at han var kørt op bag i en lastbil i den tætte tåge på morvejen.

Otte brandfolk assisterede ved frigørelsen, hvor ambulance og læge også var med.

Manden, som nu er indlagt på Odense Universitetshospitall, var kommet meget alvorligt til skade, fortæller indsatsleder Kristian Müller fra TrekantBrand.

Kriseberedskab tilkaldt

Frigørelsen tog omkring en time og efter oprydningsarbejdet var overstået, vendte brandfolkene tilbage til stationen klokken 13, hvor TrekantBrands særlige kriseberedskab blev tilkaldt.

- Vi valgte efterfølgende at tilkalde TRIM-beredskabet, hvor vi kører en debriefing bagefter, så vi ikke har brandfolk, der går og får det dårligt, fortæller indsatsleder Kristian Müller.

Han tilføjer, at TRIM-beredskabet især er aktuelt ved sådanne voldsomme ulykker med alvorlige tilskadekomster, eller når der sker atypiske hændelser, som brandfolkene ikke er vant til at agere i forhold til.

TRIM står for Trauma Risk Management, og her tilkaldes to brandmandskolleger, som er blevet uddannet til at tage den umiddelbare samtale med de involverede brandmænd efter hændelsen.

- Vi havde nogle andre kolleger til at passe vagten, mens vi havde debriefring. Bagefter overtog vi den normale vagt igen, siger Kristian Müller.

Efter alvorligt uheld: Brandfolk talte oplevelsen igennem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce