Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Efter maling på væggene og vandskader: Det lysner på hærværksramt skole

Skadeservice har knoklet i flere uger efter omfattende hærværk på Kirstinebjergskolen i Fredericia. Nu kan elever snart rykke ind i deres klasseværelser igen, lyder seneste melding. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Efter maling på væggene og vandskader: Det lysner på hærværksramt skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skadeservice har arbejdet hårdt, siden mindreårige drenge gik amok på Kirstinebjergskolen 29. oktober. Klasser kan snart bruges igen.

Fredericia: Mandag eller tirsdag i næste uge regner Kirstinebjergskolen på Indre Ringvej med, at to hærværksødelagte klasser er klar igen. Så børnene ikke skal flyttes yderligere rundt, som de har været nødt til, siden to brødre og elever på syv og otte år ødelagde for flere hundrede tusinde kroner søndag den 29. oktober.

De sneg sig ind og sprøjtede maling ud over gange og lokaler, i skolebiblioteket og kontorer, på vægge og gulve, møbler og tæpper. Samtidig lod de haner løbe i flere timer, så dele af skolen blev vandskadet.

- Skadeservice knokler stadig, men nu er nye gulve lagt i det ene klasseværelse, og vi har også reddet klassernes møbler, oplyser afdelingsskoleleder, Steen Andersen.

Skole-hærværk: To gode brødre stod bag
Skal skole være mindre åben?
Når Kirstinebjergskolen på Indre Ringvej i Fredericia er på fode igen, skal det undersøges, om to små drenges uhindrede adgang og efterfølgende hærværkstogt får konsekvenser for almindelig brug af skolen udenfor undervisningstid.Der var et forældrearrangement på dagen, og de to sneg sig ind og begav sig hen i en anden ende af komplekset for at ødelægge inventar for en formue.

- Men jeg håber virkelig ikke, vi skal til at stoppe for udlån, understreger afdelingsskoleleder Steen Andersen:

- Det ville godt nok være trist.

Dyre møbler reddet

Derimod må møbler i et fællesrum afskrives.

De var ellers - i lighed med klassernes borde og stole - af nyere dato og i god dyr kvalitet. Det er også et meget stort arbejde at skrabe maling væk fra overflader i rum og gange. Linoleumsgulve må derudover poleres efter rensning, så de ikke bliver for matte. Vandskaderne betyder desuden, at malere og tømrere skal i gang med at pille vægge ned, sætte nye op og male frem mod jul.

Økonomisk er omfanget af drengenes hærværk ikke opgjort. Sagen ligger i Fredericia Kommunes juridiske afdeling, og drengenes forældres forsikringsselskab involveres også, regner Steen Andersen med. 

Drenge er flyttet

De to mindreårige var ikke i skolens søgelys som problematiske eller udsatte, har afdelingsskolelederen tidligere fortalt.

Inden deres vandaltogt havde familien meddelt, at den flyttede. Om der er en sammenhæng, vides ikke. Drengenes motiv til de ubegribelige ødelæggelser kommer nok heller ikke frem. De bor i dag på Fyn. Skolen har ikke kontakt med familien. 

Steen Andersen kan kun gisne om udgifternes størrelse. Han tror dog ikke, hærværket løber op i en million kroner:

- Men en halv million ender det da helt sikkert med.