Fængselsdom til 33-årig fredericianer: Bed betjent under tumult i nattelivet

Der blev både råbt og bidt, da en 33-årig skulle anholdes efter værtshusuorden i april. Mandag takserede en domsmandsret det til fire måneders fængsel. Arkivfoto

Fængselsdom til 33-årig fredericianer: Bed betjent under tumult i nattelivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

33-årig fik fængselsdom for udfald mod betjente, da han blev anholdt efter værtshusuorden på Old Irish Pub.

Fredericia: En 33-årig fredericianer er ved Retten i Kolding mandag blevet idømt fire måneders fængsel for at have bidt en betjent.

Det skete ifølge betjenten, da den 33-årige skulle transporteres fra Fredericia til detentionen i Vejle om natten den 26. april. Manden har hele tiden afvist, at han bed betjenten, men retten dømte ham både for at have bidt og for at have sagt en stribe grimme ting til betjenten.

Den 33-årige og et par kammerater havde været på flere værtshuse, da de om natten endte på Old Irish Pub. Her blev manden smidt ud, da han kom i højrystet dialog med andre af stedets gæster. Politiet blev tilkaldt, og i Gothersgade mødte betjentene kort efter den 33-årige og hans bekendte.

Det udviklede sig, og politiet måtte have assistance til anholdelsen. Da det lykkedes at få den 33-årige ind i patruljevognen, gjorde han stadig modstand, og under tumulten bed han ifølge dommen betjenten i armen.

I retten blev den 33-årige således fundet skyldig i både bid, at have modsat sig anholdelse og råbt skældsord efter politiet.

Den 33-årige var prøveløsladt med en reststraf på 42 dage. Retten besluttede, at de 42 dage skulle tages med i dommen på de 4 måneders fængsel, oplyser anklager Pernille Moesborg.

Manden modtog dommen, hvorefter retten valgte derefter at løslade ham.

Den 33-åriges to kammerater blev dømt for at have forsøgt at indlade sig i slagsmål i den episode, der lå forud for anholdelsen. De fik bødestraffe på henholdsvis 3.000 og 7.500 kr.

Manden nægtede at have bidt politiassistenten, men erkendte, at han havde sagt grimme ting til ham uden at kunne huske ordvalget.
Specialanklager ved Sydøstjyllands Politi Pernille Moesborg

Fængselsdom til 33-årig fredericianer: Bed betjent under tumult i nattelivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce