Far og søn tiltalt for grov vold - offer huskede intet

I det store sagskompleks ved Retten i Kolding i de kommende uger sidder blandt andet far og søn tiltalt i en grov voldssag fra Old Irish Pub. Arkivfoto

Far og søn tiltalt for grov vold - offer huskede intet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I det store sagskompleks, som onsdag blev indledt ved Retten i Kolding, står 18-årig fredericianer tiltalt for 10 forhold, som han helt eller delvist erkendte i retten. Hans far er medtiltalt i det ene, men nægtede.

Fredericia: En 18-årig spinkel ung mand sad næsten ved siden af sin 43-årige far på stolerækkerne i retssalen ved byretten i Kolding onsdag.

Sammen stod de tiltalt for den mest alvorlige sag i komplekset - en tiltale for legemsangreb af særlig rå og brutal karakter på Old Irish Pub i september 2017 - samme aften, hvor der var fundet en stor mængde narko på voldanlægget.

Den 43-årige skulle ifølge anklageskriftet have opfordret sønnen til at slå, sparke og trampe en af stedets andre gæster på kroppen. Det nægtede han dog, og ofret dukkede ikke op som vidne.

Ifølge anklageskriftet var ofret blevet tildelt flere skaller og spark i ansigtet, så han til sidst faldt bevidstløs om på gulvet. En gæst, der prøvede at blande sig, fik ifølge anklageskriftet flere slag og spark på kroppen og i ansigtet. Gæsten, der blandede sig, var mødt op i retten, men kunne intet huske, da han blev bedt om at afgive forklaring.

Den 43-årige nægtede da også alt, også at han forud på pubben skulle have tvunget en gæst til at udpege den mand, som sønnen efterfølgende slog, sparkede og trampede på.

Sønnen erkendte, at han gav ofret et enkelt slag, men ikke de grove forhold.

Jeg tænker, at min klient kan forvente at blive frikendt, for den ene forurettede er forsvundet og den anden husker intet, og han nægter selv. Men det skal retten selvfølgelig afgøre.
Den 43-åriges forsvarer Michael Sønderskov

Overfald i Sport24

Den 18-årige er en af de tre tiltalte, som har siddet varetægtfængslet op til sagen. Han tilstod via sin advokat flere af de 10 forhold, han er tiltalt for. Blandt andet at han i sommeren 2017 havde jagtet en mand ind i Sport 24 i Danmarksgade, hvor han slog ham ned inde i butikken. Der skulle angiveligt være tale om, at manden skyldte 20.000 kroner.

Den 18-årige erkendte, at han havde givet manden et slag, men ikke tiltalen, der omfattede forsøg på røveri.

Til gengæld afviste han, at han havde været voldelig overfor en gæst på vandpibecafeen i Gothersgade i september sidste år. Det samme gjorde to medtiltalte.

Et par indbrud i 2016 og 2017 kunne den 18-årige erkende. To indbrud på henholdsvis Kampmannsvej og på Trelde Næs, hvor han stjal computer, kameraudstyr og designermøbler for samlet 100.000 kroner.

Desuden indrømmede han flere forhold af trusler mod betjente og forsøg på at stikke af fra politiet i forbindelse med sin anholdelse den 23. september - dagen efter overfaldet og fundet af narkoen.

Far og søn tiltalt for grov vold - offer huskede intet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce