Far tiltalt for at voldtage datter på sin bryllupsnat: Jeg blev bange for at have gjort noget i søvne

Efter den 50-åriges forklaring, vidnede datteren for lukkede døre. Den 50-årige forklarede, at han og datteren et par gange havde været alene for at tale om "far-datter-ting". Arkivfoto

Far tiltalt for at voldtage datter på sin bryllupsnat: Jeg blev bange for at have gjort noget i søvne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 50-åriges datter blev lagt i brudeparrets seng, fordi hun var så beruset, at hun var væltet og flere gange havde kastet op. Den 50-årige nægter at have voldtaget sin datter.

Kolding: Den 50-årige mand, der er tiltalt for at have voldtaget sin datter på sin egen bryllupsnat, er kommet til at holde om datteren i søvne.

Sådan forklarede han onsdag i Retten i Kolding. Manden nægtede sig dermed skyldig i anklagen om, at han blandt andet skulle have truet sig til samleje med sin voksne datter, der er i starten af 20'erne.

Den 50-årige forklarede til Retten i Kolding, at hans datter var blevet lagt i sengen i en brudesuite, hvor han og hans kone skulle tilbringe deres bryllupsnat. Datteren blev lagt i seng, fordi hun var meget beruset. Manden forklarede, at datteren blandt andet havde væltet rundt på dansegulvet til festen, lige som hun også havde været ude og kaste op flere gange.

- Det var meningen, hun skulle sove på et bed and breakfast i nærheden, men jeg valgte, at de andre gæster, der også skulle sove der, ikke skulle tage ansvar for min datter, når hun var så beruset. Jeg valgte så desværre at lægge hende i min seng, sagde den 50-årige.

I seng med tøj på

Datteren blev lagt i seng omkring klokken 02.30, sagde manden i retten. Hun blev lagt i seng af den 50-årige og en af de andre gæster til festen.

- Hun (datteren, red.) faldt ned i sengen. Hun havde stadig sit tøj på. Vi tog det ikke af hende, fordi hun var så beruset. Derefter vendte vi om og gik ned til festen, sagde den 50-årige.

Cirka en halvanden time senere gik manden selv i seng.

- Jeg tog alt mit tøj af, da jeg skulle til at sove. Jeg sover nøgen. Da det gik det op for mig, at (min datter, red.) lå ved siden af mig, famlede jeg efter mit tøj, fordi jeg ikke kunne finde mine boksershorts. Jeg fandt mine lange bukser og tog dem på og lagde mig i sengen, sagde den 50-årige i retten.

- Jeg lagde mig i midten af sengen. (Min kone, red.) kom også op. Det næste, jeg kunne høre var (min datter, red.) råbe efter en telefon. Jeg spurgte, om det ikke kunne vente, men det kunne det ikke. Jeg gad ikke bekymre mig om det, så jeg lagde mig til at sove, sagde han.

Afbrød kontakten

Den 50-årige og datteren har i mange år ikke haft kontakt til hinanden. Den blev genetableret juleaften 2017, hvor den 50-årige og datteren begyndte at sende beskeder til hinanden. Kort tid efter mødtes de ansigt til ansigt, og datteren blev inviteret med til brylluppet. Den 50-årige var på en lyserød sky af glæde, sagde han.

Dagen efter brylluppet tog datteren med hjem til det nygifte par, hvor hun lagde sig til at sove på en luftmadras, så hun kunne sove sin brandert ud. Da hun skulle hjem igen, sagde hun farvel med krammere og løfter om, at de skulle ses igen. Et par dage efter brylluppet aftalte de, at de skulle tage til Berlin sammen.

Men en uge senere tikkede en sms ind på den 50-åriges telefon.

"Hey. Jeg har ikke lyst til at tage med til Berlin. Jeg synes, vi skal stoppe al kontakt. Det, du har udsat mig for, kan jeg ikke acceptere. Jeg bad dig pænt om at stoppe, og du fortsatte. Du fortsatte, selvom jeg sagde, du skulle stoppe," stod der blandt andet i sms'en.

Den 50-årige forklarede, at han kun læste halvdelen af beskeden. Han læste kun til og med, at datteren droppede kontakten. Sådan læser han altid sms'er, sagde han i retten.

- Jeg blev bange for, at jeg havde gjort noget i søvne. At jeg havde holdt om hende. Jeg tænkte, at det var derfor, hun ikke ville have kontakt længere. Jeg plejer ikke at læse mine sms'er helt. Jeg svarer bare ud fra den første halvdel, forklarede han.

"Undskyld. Det var en fejl. Jeg troede, det var (konen, red). Kan vi ikke prøve at holde kontakt?" svarede han blandt andet i en af flere sms'er.

Siden har manden og datteren ikke haft kontakt. Den første gang, de så hinanden efter brylluppet, var i Retten i Kolding onsdag. JydskeVestkysten ville gerne have hørt datterens forklaring, men Retten valgte at lukke dørene, da datteren skulle vidne.

Far tiltalt for at voldtage datter på sin bryllupsnat: Jeg blev bange for at have gjort noget i søvne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce