Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forvirring om sirener skyldes intern koks: Det er selvfølgelig lidt usmart

Et ammoniakuheld kræver særligt udstyr, som her ved et udslip på Aarhus Havn. Udstyret var i brug i Taulov tirsdag, hvor TrekantBrand øvede sig i at håndtere et udslip samt i en række andre scenarier. Der var alene tale om en øvelse, men et kommunikationsbrist betød, at øvelsen skabte en del fuore blandt fredericianerne dagen igennem. Arkivfoto

Forvirring om sirener skyldes intern koks: Det er selvfølgelig lidt usmart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TrekantBrand stod for øvelsen ved Fredericia Shipping i Taulov, men hverken brandvæsenets vagtcentral eller politiets vidste noget.

Taulov: 20 brandfolk og fire køretøjer var fra morgenstunden i gang med beredskabsøvelse i Kongens Kvarter. Fredericia Shipping lagde jord til øvelsen, som både handlede om ammoniakudslip og frigørelse af fastklemte.

Men angiveligt var beskeden om øvelsen ikke landet på rette sted hos hverken brandvæsenets egen vagtcentral eller hos Sydøstjyllands Politi i Horsens.

- Jeg ved ikke, hvad der er sket, for det er selvfølgelig lidt usmart, at informationerne ikke er endt hos de rette, siger indsatsleder ved TrekantBrand Ulrik Strehle i forhold til de mange kommentarer, sirenerne har udløst på de sociale medier.

Mens der har lydt sirener, har bilister fra Skærbækvej også kunnet se blå blink og røde køretøjer inden for hegnet ved Fredericia Shipping. Men det har alene været en øvelse.

- Vi har lagt rammer til øvelsen, og det er en øvelse, som brandvæsenet har ønsket og stået for. Vi har ikke haft noget med kommunikationen omkring øvelsen at gøre, siger adm. direktør ved Fredericia Shipping Klaug G. Andersen.

Efter øvelse: Intern sirene ændres
Jeg ved ikke hvor det er gået galt, men det er selvfølgelig lidt usmart, at informationerne ikke er endt hos de rette.
Indsatsleder hos TrekantBrand i Fredericia Ulrik Strehle

Flere øvelser i et

Øvelsen har både handlet om et ammoniakuheld ved virksomhedens nye terminal og om scenarier med fastklemte i andre situationer.

- Vi har røgdykkere og folk i kemikaliebekæmpelsesudstyr i gang i forbindelse med et potentielt ammoniakuheld, og så har vi øvet frigørelse af fastklemte andre steder i området, siger Ulrik Strehle.

Hele terminalområdet har været i brug til at afvikle øvelsen, som fortsætter tirsdag aften.

- Vi er i gang frem til kl. 20, oplyser Ulrik Strehle.

Her kan du høre, hvad mange borgere har hørt tirsdag