Frikendte i kokainsag får million-erstatning

Arkivfoto: Torben Glyum

Frikendte i kokainsag får million-erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv hollændere og belgiere får tilsammen godt en million kroner i erstatning for uberettiget varetægtsfængsling i forbindelse med kæmpe kokain-sag. Dommen er netop afsagt ved Retten i Kolding, men dommerne var ikke enige.

Fredericia: Syv udenlandske mænd kan se frem til at modtage hver 168.000 kroner fra den danske stat.

Det er erstatning for, at de sad varetægtsfængslet i den store sag om fund af 300 kg kokain i en container i Esbjerg. Forinden havde containeren og de syv mænd været omkring Fredericia Havn, men alle syv blev i december frikendt for at forsøgt at smugle kokainen ud af Danmark.

- Min klient og de øvrige har alle fået erstatning for en del af den tid, de sad fængslet. Retten har vurderet, at de selv var skyld i, at de blev fængslet i første omgang, fordi de ikke ønskede at udtale sig. Men de har fået erstatning for fængsling fra den 26. maj, hvor efterforskningen reelt blev afsluttet, siger en yderst tilfreds forsvarsadvokat Linda Christensen fra Stage Advokaterne.

Hun havde på sin klients vegne krævet næsten det dobbelte i erstatning, men både hun og hendes klient er tilfredse.

- Vi havde fået afslag på erstatning helt op til Rigsadvokaten, så vi var spændte på udfaldet, og min klient er glad for anerkendelsen af, at det ikke var rimeligt med det sidste halve år i fængsel, siger Linda Christensen.

Min klient og de øvrige har alle fået erstatning for en del af den tid, de sad fængslet. Retten har vurderet, at de selv var skyld i, at de blev fængslet i første omgang, fordi de ikke ønskede at udtale sig.
Forsvarsadvokat Linda Christensen fra Stage Advokaterne

Tavse tiltalte

Både stats- og rigsadvokaten har vurderet, at de syv ikke kunne få erstatning, fordi de med deres tavshed selv var skyld i, at de blev fængslet.

- Men det mener retten kun gælder for varetægtsfængslingen og frem til, efterforskningen var afsluttet, og altså den 26. maj, siger Linda Christensen.

Hendes klient blev sammen med de øvrige tiltalte i sagen anholdt og fængslet i henholdsvis Holland og Belgien i sensommeren 2016 efter at være blevet fængslet in absentia i Danmark. De blev udleveret til Danmark og måtte her vente på retssagen gik i gang i slutningen af 2017.

- Retten vurderer, at anklagemyndigheden burde have indset, at der ikke længere var belæg for domfældelse. Derfor mener flertallet af dommerne, at de skulle have være løsladt 26. maj, og da de ikke skete, skal de have erstatning frem til, de blev frikendt og løsladt 22. december, siger Linda Christensen.

Mistede jobbet

De frikendte mænds forsvarere havde på vegne af deres klienter stillet et samlet erstatningskrav på over tre mio. kroner. I det var indeholdt tabt arbejdsfortjeneste.

- Min klient mistede sit job, da han blev fængslet in absentia, og han har ikke fået nyt job endnu. Men retten mener, at han og de øvrige selv var skyld i, at de blev fængslet i første omgang, fordi de ikke ville udtale sig. Dermed var det også deres egen skyld, at de mistede deres indtægt, siger Linda Kristensen.

Både anklagemyndighed og forsvarere har 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes til Vestre Landsret.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar til afgørelsen fra statsadvokaturen.

Frikendte i kokainsag får million-erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce