Glem krigene: Den største dræber slog til i Vejle for 100 år siden

Den spanske syge var en voldsom udfordring for Vejles sundhedsvæsen. Der måtte indrettes nødhospitaler flere steder i byen. Her ses patienter og plejere på en af stuerne på Vejle Sygehus fra 1914. Fotograf: Ditlev Nissen. Foto: Vejle Stadsarkiv

Glem krigene: Den største dræber slog til i Vejle for 100 år siden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glem første verdenskrig. Glem anden verdenskrig. Den største dræber er den spanske syge. I denne tid er det 100 år siden, den kom til Vejle.

Vejle: Lørdag 17. november klokken 11 til 15 har Vejle Stadsarkiv og Vejle Bibliotek et arrangement om verdens største dræbermaskine: Den spanske syge. Først giver arkivar Pernille Schou fra stadsarkivet en halv times introduktion til emnet. Derefter er der brætspil. Publikum skal spille sammen og se, om det kan forhindre en epidemi. Hvis den bliver verdensomspændende, kaldes den en pandemi.

Lige sådan var det med den spanske syge. I løbet af få måneder spredte den sig over hele verden, og i dag mener man, at den slog 100 millioner mennesker ihjel. Det kan verdenskrigene ikke hamle op med. Men først her 100 år senere er sygdommen gået fra "The Forgotten one" til "The Great One", fortæller Pernille Schou.

Den spanske syge var uden for den almindelige forståelsesrammer. Den kom som gusten Guds hånd og forsvandt igen, begge dele lige uforklarlige. Man fandt virus'et, men mikroskoperne var ikke gode nok, til man kunne se, hvad det var. Det var ingen lægefaglig succes, at man ikke kunne behandle det. Man gættede og anbefalede cigarer eller spansk cognac. Den spanske syge var 30.000 gange mere smitsom end almindelig influenza.
Pernille Schou
Arkivar Pernille Schou fortæller lørdag på biblioteket i Vejle om den største dræbermaskine af dem alle: Den spanske syge. Foto: Leif Baun
Arkivar Pernille Schou fortæller lørdag på biblioteket i Vejle om den største dræbermaskine af dem alle: Den spanske syge. Foto: Leif Baun

Aviserne fortæller sandheden

- Vi kan godt finde den i aviserne og andre samtidige kilder, men i historien har den næsten ingen plads haft, siger hun og giver flere grunde:

Den influenzaagtige sygdom dukkede op samtidig med ophøret af første verdenskrig, som løb med opmærksomheden. Dernæst var den ikke nogen lægefaglig succes. Tværtimod brød sundhedssystemet mere eller mindre sammen, og man vidste ikke, hvad man stod overfor. Først årtier senere fik man virksomme behandlinger.

I Vejle blev der indrettet nødhospitaler. Hver fjerde af byens dengang 20.000 indbyggere var smittet. Mellem 10 og 20 procent af de smittede døde. Flere hundrede vejlensere mistede livet på grund af "den spanske".

Lærerinden i skammekrogen

Det vakte skandale, da en lærerinde, frk. Ploug, klagede til Justitsministeriet over, at hun skulle dele opgang med et af nødhospitalerne. "Fy for en ulykke, det sletteste eksempel på samfølelse og løber hylende i en krog for at redde sit eget dyrebare liv," rasede Vejle Social-Demokrat i en artikel med navns nævnelse. Frk. Ploug holdt sig ellers bare til advarslerne om sygdommens smitsomhed. I virkeligheden skulle man jo have sagt: "Fy for en ulykke at indrette epidemihospital i en boligejendom." Men det var lettere at smide lærerinden i skammekrogen.

Hun endte med at forlade sin lejlighed og meldte sig til at lave mad og bringe den ud.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Man må gerne tilmelde sig på stadsarkivet@vejle.dk eller telefon 76 81 20 00.

Glem krigene: Den største dræber slog til i Vejle for 100 år siden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce