Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Groft hærværk: Kommunale vægge vandaliseret med spraymaling

Budskabet er ikke til at tage fejl af. En vandal er utilfreds. Bag det bombastiske udbrud kan anes en skygge af den maling, der blev sprayet på muren i juleferien, og som et firma har forsøgt at fjerne med kemikalier. Foto: Søren Gylling

Groft hærværk: Kommunale vægge vandaliseret med spraymaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vægge, døre og skure på Pædagogisk Center på Dyrehavevej er de seneste nætter blevet overmalet med spraymaling. Også i juleferien blev de kommunale bygninger udsat for lignende hærværk.

Kolding: I denne uge vendte vandalerne tilbage.

Det eksterne rensefirma var kun lige blevet færdig med at rense spraymaling af væggene, inden der igen blev lavet hærværk.

I juleferien blev murstensvægge, skure, porte og døre på Pædagogisk Center på Dyrehavevej overmalet med spraymaling. 90 kvadratmeter blev vandaliseret. Onsdag blev rensefirmaet færdig med at vaske vægge, men mellem onsdag klokken 17 og torsdag klokken 7 har hærværksmændene været på spil igen. Denne gang gælder det omkring 30 kvadratmeter hærværk.

"Fuck jer" og "fuck the buff" står der blandt andet på væggene. "Buff" betyder på graffitisprog det at fjerne graffiti eller male det over. Desuden går især "tagget" "DOC" igen mange steder.

Kjeld Gregersen, afdelingsleder på centret, er godt træt af det.

- Det her er fra juleferien, siger han og peger på tre halvanden meter høje bogstaver, der står printet på en murstensvæg med brun farve.

DOC står der.

- Det kan de ikke rense af. De har prøvet med alle kemikalier, og intet kan tage det. Væggen skal sandblæses, siger han.

- Det er så destruktivt.

Man bliver utrolig ærgerlig, når vi bestræber os på at have nogle ordentlige bygninger. Jeg bliver meget ærgerlig på borgernes vegne. Det er deres penge, vi skal bruge på at fjerne det.
Kjeld Gregersen, afdelingsleder
Tre gange hærværk
I juleferien blev hele 90 kvadratmeter væg og skur vandaliseret af spraymaling. Malingen blev i denne uge vasket af, men natten mellem onsdag og torsdag var hærværksmændene igen på spil. Omkring 30 kvadratmeter blev sprayet med hærværksmaling. Natten til fredag har vandalerne været forbi for tredje gang. Her er en dør blevet malet med bogstaver og "tags", vandalens signatur.

Dyr rensning

Indtil nu har rensningen kostet 20.000 kroner. Og selvom væggene er renset, er malingen ikke helt væk. Der ligger en skygge af bogstaver og tegn i murstenene, og den kan ikke vaskes væk. Desuden kommer der yderligere udgifter i fremtiden til blandt andet maling af pæle og døre.

- Man bliver utrolig ærgerlig, når vi bestræber os på at have nogle ordentlige bygninger. Jeg bliver meget ærgerlig på borgernes vegne. Det er deres penge, vi skal bruge på at fjerne det, siger Kjeld Gregersen, som har været afdelingsleder på stedet i ti år.

Han har aldrig før oplevet så store problemer med graffitihærværk. Han har ikke den opfattelse, at man skulle være uvenner med nogen.

- Det er fuldstændig umuligt at gætte på, hvem der står bag. Unge mennesker er mit bud. DOC ser man også andre steder i midtbyen og i nordbyen, siger han.

DOC, der formentlig er bagmandens faste signatur, går igen både fra juleferien og i det nye hærværk, og derfor mener Kjeld Gregersen, hærværksmanden- eller mændene er de samme.

I juleferien blev der skrevet "Fuck Kolding Kommune", og det tyder unægteligt på, at bagmanden er utilfreds med noget eller nogle i kommunen.

Porte og vagter

Der er videoovervågning på Pædagogisk Center, og billederne er sendt til politiet.

På centret har de allerede overvejet, hvordan de kan undgå at blive vandaliseret igen.

- Vi er nødt til at overveje forskellige tiltag. Vi har overvejet at sætte porte i begge ender, og det kan også være øget rundering af vagtfirma, siger Kjeld Gregersen, der dog gerne ville undgå begge dele, fordi der er åbenlyse ulemper.

- Flere vagter betyder flere udgifter. Det er bøvlet med låste porte, fordi der er aftenbrugere på stedet. Desuden er der mange mennesker, der går gennem gården fra sportspladsen og ud til vejen, siger Kjeld Gregersen.

- Meget firkantet kan man sige, at det er de få, der ødelægger det for de mange.

Groft hærværk: Kommunale vægge vandaliseret med spraymaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.