Håb om at der kommer liv i konkursramt gulvbutik

Kuratoren i konkursboet efter Gulventreprise Danmark, der dækker blandt andet Burcharth Entreprise og Garant Kolding, er optimistisk i forhold til at finde en køber, der vil genåbne butikken på Lærkevej. Derimod er der ikke udsigt til, at aktiviteterne i entrepriseafdelingen kan sælges. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Håb om at der kommer liv i konkursramt gulvbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gulvbutikken Garant Kolding på Lærkevej kan muligvis genopstå, lyder det fra kurator, der rydder op efter kollapset i Gulventreprise Danmark, der stod bag én detailbutik. Flere har vist interesse for at drive butikken videre.

Kolding: 100 mand mistede jobbet sidste torsdag, da Gulventreprise Danmark gik konkurs. Selskabet dækker blandt andet over cirka 50 mand i Burcharth Entreprise, der har base i Kolding, og butikken Garant Kolding, der beskæftigede en håndfuld.

Mens det er svært at sælge entreprise-forretningen, så er kurator mere optimistisk i forhold til at få liv i butikken igen.

- Det ser svært ud i forhold til entrepriseforretningen. Det er vanskeligt at sælge. I forhold til butiksdelen regner vi med at gå i dialog med interesserede købere. Det er nemmere at sælge en butik, der kan køre videre, siger kurator Jan Bruun Jørgensen, som skifteretten har indsat til at redde trådene ud efter konkursen. Konkursen ramte Gulventreprise Danmark og datterselskaberne Burcharth Entreprise, P. Rasmussen + Sønner A/S og Garant Kolding.

- Butikken har et lejemål. Der er et lager. Der er formentlig også nogle medarbejdere, der har været i butikken før, der kan fortsætte. Så det er bare at sætte nøglen i døren, og så kan man køre videre, siger Jan Bruun Jørgensen.

- Isoleret set er butikken en udmærket forretning, men den hang jo sammen resten af Gulventreprise Danmark. Tallene ser interessant ud. Det er også derfor, at vi håber, at vi kan sælge butikken videre.
Kurator Jan Bruun Jørgensen

Udmærket forretning

Entrepriseforretningerne Burcharth Entreprise i Kolding og P. Rasmussen + Sønner A/S, der havde base i Brøndby, havde gang i 100 projekter ved konkursen. Og ifølge kurator så er det svært at sælge resterne.

- Det står en kunde i den anden ende ude på pladsen, og de fleste kunder begyndte meget hurtigt at søge efter andre løsninger, da konkursen ramte. Så dem, der køber noget af entrepriseforretningen, kan ikke være sikker på, at de overtager de opgaver, hvor Burcharth Entreprise var i gang. Derimod er det noget nemmere at sælge butikken. Der er en kundegruppe tilknyttet, og der er nogle medarbejdere, der kender stedet. Jeg tror, det er nemmere at sælge samlet, siger Jan Bruun Jørgensen.

Mens de to entrepriseselskaber viste store underskud i de seneste regnskaber, så var butikken på Lærkevej en overskudsforretning.

- Isoleret set er butikken en udmærket forretning, men den hang jo sammen med resten af Gulventreprise Danmark. Tallene ser interessant ud. Det er også derfor, at vi håber, at vi kan sælge butikken videre, siger Jan Bruun Jørgensen.

Kassen er tom

På nuværende tidspunkt har kurator ikke overblik, hvor store krav der er mod konkursboet. Men leverandører og andre håndværkere, der har penge til gode skal nok ikke forvente at få pengene hjem.

- Jeg vil sige, at jeg er bekymret for, at vi ender i situation, hvor der er meget beskeden dækning til de almindelige kreditorer, hvis der overhovedet er nogen. Banken har et virksomhedspant, der fylder meget, siger Jan Bruun Jørgensen.

Håb om at der kommer liv i konkursramt gulvbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce