Havn får plads nær inderhavnen, hvor al slags gods kan modtages

Kolding Havn har bygget en ny plads tæt ved inderhavnen, der er afgrænset af seks meter høje jernmure. Området kan håndtere stort set al slags gods. Området er klar til at modtage gods inden for en måneds tid. Foto: Henrik Kruse

Havn får plads nær inderhavnen, hvor al slags gods kan modtages

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort set alle former for gods kan læsses og losses på Kolding Havns nye plads tæt på inderhavnen. Den nye plads er afgrænset af en seks meter høj mur.

Kolding: Pladsen tæt på inderhavnen kan håndtere alt fra vindmølletårne, knust glas, biomasse, korn og foder til metalaffald, når pladsen er færdig om cirka en måned.

Kolding Kommune har i foråret godkendt planerne i forhold til miljølovgivningen efter, at havnen har søgt om at kunne håndtere affaldsprodukter som blandt andet metal, spåner og murbrokker på den nye plads. Men selv om området er godkendt til en bred vifte af affaldsprodukters, så er det ikke sikkert, at pladsen skal bruges til skrot og affald.

- Det er en omniplads, det vil sige, at den kan bruges til alt. Altså alt løst gods. Godkendelsen til at håndtere affaldsprodukter betyder bare, at pladsen kan bruges til næsten alt. Men du kan ikke sige, at den skal bruges til affald. Den kan bruges til vindmølletårne, biomasse, korn og foderstof. Der er ikke noget begrænsninger, og alle de nye arealer, vi laver på havnen, bliver omnipladser, siger administrerende direktør Anders Vangsbjerg Sørensen.

- Det er omniplads, det vil sige, at den kan bruges til alt. Altså alt løst gods. Godkendelsen til at håndtere affaldsprodukter betyder bare, at pladsen kan bruges til næsten alt.
Anders Vangsbjerg Sørensen, administrerende direktør på Kolding Havn.

Grønne mure

Den kommunalt ejede havnen får cirka 2500 nye ekstra kvadratmeter, og ifølge direktøren så har havnen brug for mere plads, og helst områder der kan håndtere alle typer af gods.

- Vi har nok bygget Danmarks mest miljørigtige plads, hvor vi kan håndtere alt. Det vil sige, at regnvand, der rammer godset, ikke løber ud i havnen, men gennem forskellige filtre. Og så har vi sat en mur op på tre sider, så vi kan stakke godset højere. Det kan være skærver. Det kan være sten. Det kan være biomasse, altså træflis. Og murene skærmer også ud mod byen, og så er tanken at plante grønt på ydersiden ud med Jens Holms Vej, så pladsen bliver så pæn, som det er teknisk muligt, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.

Det er ikke normalt, at havnen planter grønt på anlæggene på den måde. Hvorfor gøre I det?

- Det vil vi i højere grad gøre fremover. Og langs Trindholmsgade vil vi gøre havnen grønnere. Vi vil gerne være den gode nabo, der ligger tæt på byen, og kan vi gøre havnen lidt pænere, så gør vi gerne det, siger Anders Vangsbjerg Sørensen. De grønne planter skal over de kommende år vokse op ad murene.

Ingen problemer

Der har for nylig været debat om støj og støv i forhold til lystbådehavnen. Hvilke problemer kan det nye område give?

- Vi har sat vægge op, der afgrænser ud mod byen, og der kommer grøn beklædning på, så jeg har svært ved at forestille mig, at det skulle give problemer, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.

Havn får plads nær inderhavnen, hvor al slags gods kan modtages

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce