Investor i kæmpe svineproducent: Selskabet er fortsat rigtig presset

Investor i svineproducenten AC Farming, Jan Daugaard Pedersen fra Vamdrup, har med egne ord investeret betydelige summer i selskabet, der årligt producerer 250.000 smågrise. Selskabet, der har hovedkvarter i Frørup ved Christiansfeld, er fortsat udfordret i forhold til at skaffe penge, lyder det fra investoren. Arkivfoto: Mads Dalegaard/Ritzau/Scanpix

Investor i kæmpe svineproducent: Selskabet er fortsat rigtig presset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En af landets største svineproducenter, AC Farming, mangler fortsat penge i kassen, lyder det fra rigmand og investor Jan Daugaard Pedersen fra Vamdrup. Han har med egne ord investeret "betydelige summer" i selskabet, der årligt producerer over 250.000 smågrise.

Christiansfeld: Byggeriet af en ny stald i Give gik i stå, da betalingen til entreprenøren manglede, og udfordringerne med at skaffe penge i kasse er ikke drevet over, lyder det fra investor Jan Daugaard Pedersen.

AC Farming, der har hovedkvarter i Frørup ved Christiansfeld, er en af landets største svineproducenter med over 8000 søer fordelt på ejendomme i Midtjylland og Sønderjylland, og selskabet beskæftiger over 70 mand, der er med i produktionen af de over 250.000 smågrise om året.

Sidste uge lød det fra den administrerende direktør og medejer, Jan Rodenberg, i et Facebook-opslag, at det er vigtigere at bruge pengene på foder, end det er at færdiggøre byggeriet i Give.

- AC Farming er rigtig presset på likviditeten. Alle i AC Farming bruger deres kræfter på at finde ud af, om de kan finde en løsning.
Jan Daugaard Pedersen, investor i AC Farming

Rigtig presset

JydskeVestkysten vil gerne tale med direktøren for at høre, hvor selskabet står lige nu, men direktøren meddeler, at han ikke er interesseret i at tale med JydskeVestkysten. Derimod er det lykkedes at fange investor Jan Daugaard Pedersen fra Vamdrup, der har skabt sin formue inden for byggeri og ejendomsmarkedet.

- I udgangspunktet synes jeg, at du skal tale med direktionen. Jeg er bare ham, der kommer med penge. Jeg er en slags bank. Jeg har overhovedet ikke noget med driften at gøre, siger Jan Daugaard, der gik ind i selskabet omkring årsskiftet 2017.

Hvordan ser du situationen lige nu i AC Farming?

- AC Farming er rigtig presset på likviditeten. Alle i AC Farming bruger deres kræfter på at finde ud af, om de kan finde en løsning. Det arbejde skal de have ro til at gøre, og det er nok også derfor, at Rodenberg ikke vil tale med jer. De bruger alle deres vågne timer på at finde en løsning, siger Jan Daugaard Pedersen.

Det er likviditeten, der er presset, siger du. Men hvad er det, som er sket set med dine øjne?

- Det skal direktionen svare på. Jeg kan godt have en masse meninger om det, men jeg synes, det er direktionen, der skal svare på spørgsmålet, siger Jan Daugaard Pedersen.

Betydelig summer

Du er bare investor i selskabet siger du. Kan du uddybe på hvilken måde? Er det dig der ejer bygningerne?

- Nej, jeg har bare lånt penge ud til AC Farming ligesom en bank. Jeg har ikke noget med driften at gøre. Jeg kan ikke passe grise, siger Jan Daugaard Pedersen.

Vil sige noget om, hvor meget du har investeret i selskabet?

- Nej, det vil jeg ikke sige. Men det er betydelige summer, kan jeg godt afsløre. Men du er nødt til at tale med direktionen, hvis du vil vide mere. Men lige nu skal de have ro. Men nu får du tak for opkaldet, siger Jan Daugaard Pedersen.

Landbrugsavisen skrev i sidste uge, at entreprenørfirmaet Gråkjær, der var i gang med at bygge stalden i Give, havde forladt byggepladsen, fordi de manglede betaling for arbejdet. Byggepladsen ligger fortsat stille, bekræfter Gråkjær.

Investor i kæmpe svineproducent: Selskabet er fortsat rigtig presset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce