Knivoverfald på rasteplads: To knivstikkere blev straffet hårdt trods søforklaringer i retten

Episoden fandt sted lørdag 9. december 2017, hvor de to dømte mødtes på rastepladsen Skærup Vest. Her var henholdsvis deres kæreste og søster forinden kørt galt. Arkivfoto

Knivoverfald på rasteplads: To knivstikkere blev straffet hårdt trods søforklaringer i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Det var ikke mig". Sådan sagde både 20-årige Mohammad Khodr Maarouf og Hassan Nasser på 23 år ved Retten i Kolding. Men den købte dommeren ikke og idømte dem begge mere end to års fængsel. De ankede dommen.

Vejle/Fredericia: De skød skylden på hinanden, men det gav dommeren ved Retten i Kolding ikke meget for.

Tværtimod mente han, at de den vinterraften på rastepladsen mellem Vejle og Fredericia havde været lige gode om knivoverfaldet på en ung mand fra Litauen.

20-årige Mohammad Khodr Maarouf fra Odense fik således to år og tre måneders fængsel, mens aarhusianske Hassan Nasser på 23 år blev straffet en kende hårdere. Han fik to år og seks måneder på grund af reststraf fra tidligere.

Begge nægter sig skyldige og ankede straks dommen til højesteret gennem deres forsvarere Naja Wærness Larsen og Martin Andersen.

Til gengæld er anklagemyndigheden mere end tilfreds med udfaldet og ligger vægt på voldens karakter og dens pludselige opståen.

Han var det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt.
Lisa Kjær Gjessing, anklager

Skete ud af det blå

- Det var et meget groft overfald, som skete ud af det blå, siger anklager Lisa Kjær Gjessing.

- Ofret fløjtede og kom måske med en kæk bemærkning, men det var en lørdag aften med højt humør. Han var det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt, tilføjer hun.

Episoden fandt sted lørdag 9. december 2017, hvor mændene mødtes på rastepladsen Skærup Vest. De kendte hinanden, fordi Hassan Nasser på det tidspunkt var kæreste med Mohammad Khodr Maaroufs søster, der en time inden var kørt galt i det sneglatte føre ved Circle K-tanken.

Hun ringede chokeret til begge, og de ankom i hver deres bil. På rastepladsen gik den unge litauer forbi med en kammerat - og herfra husker de dømte vidt forskellige historier, hvor den anden er gerningsmanden.

Hassan Nasser indrømmer, at han blev provokeret, gav manden et skub i ansigtet og løb efter ham. Her så han Mohammad Khodr Maarouf trække en kniv.

De gjorde det sammen

- Så ser jeg noget glimte. Det er en kniv. Han svinger den, og så hører jeg manden skrige af smerte. Jeg gik helt i chok, forklarede den 20-årige stik modsat på førstedagen i retssalen.

Ifølge anklageren nåede dommer Poul Hald Andersen og de to domsmænd frem til den konklusion, at Mohammad Khodr Maarouf sandsynligvis var knivmanden. De lagde blandt andet vægt på videoovervågningen, hvor man kan se, at han går med den ene hånd i lommen.

- Alligevel mente man, at de havde begået overfaldet i forening. For Hassan Nasser blev ligeså længe på stedet. Han kunne være gået sin vej eller have tilkaldt hjælp, fortæller Lisa Kjær Gjessing.

Ofret fra Litauen er 23 år og var efterfølgende i livsfare. Han blev reddet af en ambulance tæt på og var indlagt i en uge efter sin operation - læs hans historie her.

Knivoverfald på rasteplads: To knivstikkere blev straffet hårdt trods søforklaringer i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce