Kraftig strøm: Kvinde i problemer ved Østerstrand

Livredderne ved Østerstrand havde deres første og hidtil eneste livsreddende aktion ved Østerstrand. En ældre kvinde var kommet i problemer på grund af udadgående strøm. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Kraftig strøm: Kvinde i problemer ved Østerstrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: En ældre kvinde kom onsdag omkring 11.10 i problemer, da hun befandt sig i vandet på Østerstrand. Der var angiveligt en stærk udadgående strøm, hvilket betød, at kvinden ikke selv kunne svømme i land.

- Den nye badebro er åbenbart lavet i en konstruktion, som skaber udadgående strøm. Og episoden i går var et udtryk for forholdene lige præcis den dag, lyder det fra Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i Trygfondens Kystlivredning.

Kvinden svømmede udenfor livreddernes primærzone og i en blind vinkel for livredderne. Primærzonen mærkes op med flag ved vandkanten, og det er i dette angivne område, livredderne kan stå inde for badeforholdene, og hvor der er styr på strømforhold. Det er samtidig her, livredderne hurtigst kan gribe ind.

Første episode

Det var en badegæst, der opdagede den ældre kvinde i problemer, hvorefter hun henvendte sig til livredderne på stedet. De hoppede i vandet og rakte den svømmende en torpedo (en bøje, der kan flyde på vand og kan være livreddende).

Livredderne svømmede derefter kvinden tilbage til land.

- Den ældre kvinde var okay bagefter, siger Anders Myrhøj.

Ifølge ham er det første gang, livredderne har haft en episode ved broen.

Alt tyder også på, at det er første gang i år, at livredderne ved Østerstrand har udført en såkaldt livsreddende aktion.

Kraftig strøm: Kvinde i problemer ved Østerstrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce