Mand ramt af skud syd for Vejle: Politiet på jagt efter en person

Politiet ønsker ikke at oplyse, præcis hvor i Højen skuddet blev affyret torsdag morgen. Arkivfoto: Michael Bager

Mand ramt af skud syd for Vejle: Politiet på jagt efter en person

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag morgen blev en 31-årig mand ramt af skud i et privat hjem i Højen. Den skudramte og en 36-årig mand fremstilles nu i grundlovsforhør. Politiet leder efter en tredje person.

Vejle: Politiets teori er indtil videre, at der var tale om et vådeskud, da en 31-årig mand torsdag morgen blev ramt i lysken eller skridtet. Det skete i et privat hjem i Højen omkring klokken 7.30.

Politikommissær Nicki S. Pedersen fra Efterforskningscenter Midt i Vejle oplyser, at manden blev skudt med et våben af en større kaliber.

I første omgang fik politiet blot en melding om, at der var kommet en person til skade på adressen, og at der var behov for en ambulance.

- Men ved egen opfølgning fandt vi ud af, at der var afgivet skud. Vi sendte derfor en patrulje ud på sygehuset og til adressen, og efterforskningen har indtil videre vist, at der formentlig var tale om en vådeskudsepisode, fortæller Nicki S. Pedersen.

Den skudramte vil blive fremstillet in absentia, fordi han er under behandling på sygehuset.
Politikommissær Nicki S. Pedersen

Politiet leder efter endnu en person

Han oplyser videre, at den skudramte foruden en 36-årig mand - begge fra lokalområdet - vil blive fremstillet ved et grundlovsforhør med anmodning om lukkede døre klokken 12.30 ved Retten i Kolding.

Her vil de blive sigtet for våbenbesiddelse under skærpede omstændigheder.

- Den skudramte vil blive fremstillet in absentia, fordi han er under behandling på sygehuset, tilføjer politikommissæren.

Herudover leder politiet i øjeblikket efter en tredje person - en mand i samme alder - som formentlig var til stede, da skuddet blev affyret.

Ikke mindst, fordi politiet stadig leder efter en person i sagen, holder politikommissær Nicki S. Pedersen indtil videre kortene tæt ind til kroppen.

Han ønsker ikke at oplyse, under hvilke omstændigheder og i hvilket miljø skuddet blev affyret. Og præcis, hvem der har affyret skuddet, ønsker politikommissæren heller ikke at udtale sig om på nuværende tidspunkt.

- Men omstændighederne gør, at det er særligt skærpende, siger Nicki S. Pedersen og uddyber, at det skyldes, at der netop var tale om et skarpladt våben af større kaliber.

Mand ramt af skud syd for Vejle: Politiet på jagt efter en person

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce