Niårig dreng slap uskadt: Far hentede ham i vandet

Redningshelikopteren flyver her ind over Bøgeskov Strand. Foto: Lise Eriksen

Niårig dreng slap uskadt: Far hentede ham i vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En niårig dreng fra Fredericia mistede bevidstheden under en badetur ved Bøgeskov Strand. Hans far var hurtigt ude i vandet og hente ham. Lægehelikopter fløj drengen til Odense.

Bøgeskov: En niårig dreng fra Fredericia blev mandag eftermiddag reddet i land af sin far, efter han mistede bevidstheden i vandet under en badetur ved Bøgeskov Strand.

Sydøstjyllands Politi blev alarmeret klokken 16.25, og der blev sendt ambulance, en lægebil, en helikopter og en politibil til stedet. Drengen kom hurtigt til bevidsthed igen, men blev fløjet i lægehelikopter til tjek på sygehuset i Odense.

En gruppe lokale fulgte aktionen fra sommerhusene på Bøgeskov Strand, og en af dem var Dan Dorschel, som bagefter talte med drengens far.

- Drengen begyndte at trække vejret, da han kom ind på land, men faderen råbte til de andre, at de skulle ringe 1-1-2. Han fortalte, at drengen hele tiden havde puls, fortæller Dan Dorschel.

En lægehelikopter hentede fløj mandag en niårig dreng til tjek på sygehuset, efter at han mistede bevidstheden i vandet. Foto: Dan Dorschel
En lægehelikopter hentede fløj mandag en niårig dreng til tjek på sygehuset, efter at han mistede bevidstheden i vandet. Foto: Dan Dorschel

Var ved bevidsthed

Drengen var angiveligt i vandet med to ældre drenge, som svømmede efter en bold, mens den yngste dreng var lidt længere væk. Pludselig så faderen fra land, at hans niårige søn lå med ansigtet ned i vandet. Så var faderen hurtigt i vandet og hentede drengen.

- Faderen sagde, at drengen måske bare var blevet træt, fortæller Dan Dorschel.

Sydøstjyllands Politi oplyste i første omgang, at det skete på stranden i Høll. Men det var altså lidt længere henne langs stranden, ved Bøgeskov Strand, at episoden skete.

Bilerne parkerede cirka 100 meter fra det sted, hvor drengen havde badet. Redningsfolkene gik derefter det sidste stykke hen over stranden og hentede drengen hen til helikopteren.

- Han var ved bevidsthed og talende, da han var kommet i land, så det er gået godt ud fra omstændighederne, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi har også oplyst, at drengen fik førstehjælp, inden han kom med helikopteren og kom til kontrol på sygehuset i Odense.

En niårig dreng blev mandag fløjet af sted med lægehelikopter ved Bøgeskov Strand. Foto: Dan Dorschel
En niårig dreng blev mandag fløjet af sted med lægehelikopter ved Bøgeskov Strand. Foto: Dan Dorschel

Niårig dreng slap uskadt: Far hentede ham i vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce