Ny ejer af kæmpebygning vil skabe seniorkollektiv og sundhedscenter

To virksomheder er tæt på at underskrive lejeaftaler om at flytte ind i det gamle sygehus. Derudover arbejder ejendomsselskabet, der købte stedet ved årsskiftet, på at skabe et sundhedscenter i en del af bygningen, der er på i alt 10.500 kvadratmeter. En del af bygningen skal ombygges til mindst 30 boliger. Foto: Home Erhvervscenter Jylland Syd

Ny ejer af kæmpebygning vil skabe seniorkollektiv og sundhedscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To virksomheder er tæt på at underskrive en lejeaftale, og nu skruer den nye ejer op for markedsføringen af det gamle sygehus, der har stået tomt siden sommeren 2014.

Kolding: De første virksomheder rykker formentlig ind i sommeren 2019, når den første ombygning står klar. Sådan lyder vurderingen fra Eskil Peter Lund, der er direktør og ejer af Seguro Management.

Det københavnske ejendomsselskab købte ved årsskiftet ejendommen af Danica Pension for 50 millioner kroner. Danica Pension havde længe ambitioner om at ombygge stedet til 70 boliger, men økonomien kunne ikke hænge sammen, og i stedet valgte pensionskassen at sælge det gamle sygehus, der indtil sommeren 2014 var beboet af Syddansk Universitet.

De nye ejere er i gang med at udvide den kommunale børnehave i bygningen, og det projekt er færdigt omkring årsskiftet. Derudover håber ejeren at skabe et sundhedshus. En del af bygningen skal udlejes til erhverv, og så er planen fortsat at skabe mindst 30 boliger i det gamle sygehus.

- Vi er også i gang med nogle forberedende øvelser i forhold til at bygge flere boliger på grunden. Men det kræver en ny lokalplan, og vi er kun i den indledende fase.
Eskil Peter Lund, direktør i Seguro Manegement, der har købt det gamle sygehus

Stort sundhedscenter

To erhvervslejere, som udlejer ikke vil sætte navn på endnu, er tæt på at skrive under på en lejekontrakt, og med udvidelsen af børnehaven er det tæt på, at halvdelen af bygningen på cirka 10.500 kvadratmeter er udlejet. Målet er nu at skabe et sundhedscenter, hvor man tiltrækker blandt andre læger, tandlæger og fysioterapeuter, der kan udnytte fællesfaciliteterne.

- Ambitionen er at skabe en bygning, hvor der er liv hele dagen, så vi udnytter faciliteterne i bygningen. Der er et flot auditorium, og der er en kantine fra dengang, hvor Syddansk Universitet var i bygningen. Og hvis der også bor mennesker i bygningen, så kan vi udnytte rammerne endnu bedre. Vi så gerne, at der kom for eksempel et seniorkollektiv, eller skal vi kalde det et seniorbofællesskab. Og lige nu undersøger vi muligheden for at bygge nye boliger på grunden, men det er først noget, vi skal i gang med at undersøge, siger Eskil Peter Lund. Lige nu handler det om at afsøge muligheden for at skabe et sundhedscenter

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er vanskeligt at få praktiserende læger i mange byer. Og mange undersøgelser viser, at personalet helst vil være et sted, hvor de kan sparre med hinanden. Det gælder læger og tandlæger og alle andre, der arbejder med sundhed, siger Eskil Peter Lund.

Flere boliger

Lige nu er planen at ombygge en del af ejendommen til mindst 30 boliger, men om det bliver leje- eller ejerboliger, det ligger ikke fast. Derudover vil den nye ejer undersøge muligheden for at bygge nye boliger på stedet.

- Vi er også i gang med nogle forberedende øvelser i forhold til at bygge flere boliger på grunden. Men det kræver en ny lokalplan, og vi er kun i den indledende fase, siger Eskil Peter Lund.

Ny ejer af kæmpebygning vil skabe seniorkollektiv og sundhedscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce