Politiet skruede bissen af: På gader og stræder for at få en god snak med folk

Sydøstjyllands Politi var torsdag i offensiven i Fredericia. For at komme tættere på borgerne til en snak om både utryghed og kriminalitet, men også om tryghed og service. Politiassistenterne Jesper Thau (forrest) og Mads Gregersen (bagerst) havde rullet en politibus ind foran byens rådhus, hvorfra de gav gode råd og fik en sludder med forbipasserende. Den mulighed benyttede unge Huxi Windfeld på fem år og hans mor, Zabrina Rasmussen, sig af. Foto: Peter Leth-Larsen

Politiet skruede bissen af: På gader og stræder for at få en god snak med folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både lokalkendte betjente og chef i Sydøstjyllands Politi besøgte Fredericia med mobil politistation. Undersøgelser viser, at tættere kontakt er nødvendig.

Fredericia: Torsdag holdt der i flere timer en af politiets minibusser på Rådhuspladsen.

Der var dog ikke fare på færde. Besøget var et led i Sydøstjyllands Politis nye fremskudte indsats for at komme i snak med folk. Om alt muligt: Kriminalitet, utryghed, tryghed og diverse blandede politiforretninger.

Justitsministeriet har afsat penge til tættere kontakt mellem ordensmagt og borgere. Undersøgelser viser, at befolkningens utryghed stiger, mens tilliden til politiet daler. Lokalt er der registreret flere sigtelser i Korskærparken og Sønderparken efter et positivt knæk i kurven i 2013-16.

Der er ikke noget, man ikke må spørge om, når vi kommer ud sådan her.
Michael Weiss, politiinspektør i Sydøstjyllands Politis patruljecenter
Nyt rullende kontor på vej
Sydøstjyllands Politi modtager til foråret en mere praktisk indrettet mobil politistation. En bus, der har plads til en snak med borgerne, og til sagsbehandling.
Lille Huxi ville gerne prøve at sidde i en rigtig politibil. Foto: Peter Leth-Larsen
Lille Huxi ville gerne prøve at sidde i en rigtig politibil. Foto: Peter Leth-Larsen

Spurgt til Korskærparken

- Men vi fornemmer nu ikke, at folk generelt synes, der er mere utrygt derude, eller at der er mere kriminalitet, lød vurderingen fra politiassistenterne med lokalt kendskab, Jesper Thau og Mads Gregersen.

- Tal kan sige meget. Man skal bare også tage med, at der måske har været afsat flere ressourcer til efterforskning på et tidspunkt, og at det så nu giver flere sigtelser. Eller at sager, der har været efterforsket i nogen tid, først nu fører til sigtelser, uddybede Jesper Thau.

De kunne efter en halv time på pladsen fortælle, at der blandt andet var spurgt til netop de to store sociale boligområder.

- For eksempel hvad man kan gøre, hvis der bliver kørt stærkt på Korskærvej, fortalte Jesper Thau.

Undersøgelser viser, at befolkningens utryghed stiger, mens tilliden til politiet daler. Lokalt er der registreret flere sigtelser i Korskærparken og Sønderparken efter et positivt knæk i kurven i 2013-16. Foto: Peter Leth-Larsen
Undersøgelser viser, at befolkningens utryghed stiger, mens tilliden til politiet daler. Lokalt er der registreret flere sigtelser i Korskærparken og Sønderparken efter et positivt knæk i kurven i 2013-16. Foto: Peter Leth-Larsen

Må jeg prøve bilen?

- Og så har vi haft en, der godt kunne tænke sig at være betjent, og som ville høre, hvordan man bliver det, fortsatte han:

- Der var en, der ønskede et tilhold mod sin mand, og en borger, der fortalte, at der lå en knallert skilt ad på en offentlig sti.

- Der har vel været 18-19 stykker den første halve time inklusive en lille dreng, der bare gerne ville prøve at sidde i en politibil, sagde Jesper Thau.

En af hans overordnede, politiinspektør i Sydøstjyllands Politis patruljecenter, Michael Weiss, forklarede, at de mobile politistationer har besøgt Fredericia flere gange siden premieren i juni. Også Korskærparken.

Denne gang var den fremskudte base en almindelig politibus. Sydøstjyllands Politi får en særligt indrettet mobil politistation næste år. Foto: Peter Leth-Larsen
Denne gang var den fremskudte base en almindelig politibus. Sydøstjyllands Politi får en særligt indrettet mobil politistation næste år. Foto: Peter Leth-Larsen

Politiet skruede bissen af: På gader og stræder for at få en god snak med folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce