Specialist i erhvervsbyggeri fik overskud på 18 mio. kroner - og forventer at resultatet vokser i 2019

Byggefirmaet Daugaard Pedersen A/S, der blandt andet skal bygge "Plinten" på Buen (billedet) tjente i 2018 18,9 mio. kroner. Virksomheden forventer, at aktiviteten vil stige i 2019. Illustration: Daugaard Pedersen A/S

Specialist i erhvervsbyggeri fik overskud på 18 mio. kroner - og forventer at resultatet vokser i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Daugaard Pedersen A/S, der bygger erhvervsbyggerier i hele landet, er tilfreds med resultaterne. "Årets udvikling og økonomiske forhold er over forventning", skriver ledelsen i regnskabet for 2018.

Kolding: Byggefirmaet Daugaard Pedersen A/S, der har base i Kolding, kom ud af 2018-regnskabet bedre end forventet.

Virksomheden oplyser ikke omsætning, men bruttofortjenesten steg fra 28,5 mio. kroner til 44,6 mio. kroner i regnskabet, der løber frem til udgangen af september 2018.

Ledelsen skriver i årsrapporten, at resultatet på 18, 9 mio. kroner er tilfredsstillende. Resultatet før skat steg fra 7,6 mio. kroner til 24,1 mio. kroner. Virksomheden skriver i regnskabet, at "årets udvikling og økonomiske forhold" er over forventning.

JydskeVestkysten ville gerne have en kommentar til regnskabet, men administrerende direktør Jan Riis Nielsen ønsker ikke at kommentere regnskabet. Udover hovedkvarteret i Kolding har byggefirmaet også adresser i Glostrup og Aabenraa.

Virksomhedens hovedaktionær er administrerende direktør Jan Riis Nielsen, og derudover ejer fem medarbejdere en del af virksomheden, der beskæftiger omkring 25 medarbejdere samt 200-300 mand gennem underentreprenører.

Kort om Daugaard Pedersen A/S
Daugaard Pedersen A/S er placeret i Kolding, Glostrup og Aabenraa. Virksomheden ejes af seks medarbejdere. Daugaard Pedersen A/S beskæftiger omkring 25 medarbejdere samt 200-300 mand gennem underentreprenører.

Mere aktivitet

I Kolding står firmaet blandt andet bag opførelse af en ny kontorbygning i syv etager, Plinten, til advokatfirmaet Andersen Partners og Nykredit. Ejendommen opføres på Buen, hvor der i dag ligger en rundbuehal fra 1946, der i mange år har huset Kolding Maskinforretning. Bygningen skal stå færdig i 2020.

Virksomheden er også med i udviklingen af en ny erhvervspark på 60.000 kvadratmeter i de nordlige Kolding, Marielystenpark, der henvender sig til virksomheder, der vil bygge et domicil på mellem 1000-3000 kvadratmeter. Daugaard Pedersen står også bag opførelsen af Tresu Groups nye fabrik på Venusvej, der bliver indviet i 2019.

Virksomheden forventer, at de gode takter fra 2018 fortsætter. Ledelsen skriver i regnskabet, at med baggrund i "ordrebeholdning og budgetlægning for det kommende år, forventes der et aktivitetsniveau og resultat i regnskabsåret 2018/2019 på et niveau over indeværende år".

Specialist i erhvervsbyggeri fik overskud på 18 mio. kroner - og forventer at resultatet vokser i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce