Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

To helikoptere ledte efter mand

En Merlin-helikopter (billedet) og en af Flyvevåbnets andre helikoptere deltog kortvarigt i en eftersøgning af en mand i Fredericia i aftes. Arkivfoto: Martin Ravn

To helikoptere ledte efter mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

61-årig forlod plejehjem onsdag, og myndighederne tog ingen chancer. Han kom dog tilbage af sig selv.

Fredericia: En 61-årig mand fra plejehjemmet Hybyhus forsvandt fra sin lejlighed onsdag aften, og det skabte ængstelse og satte et større beredskab i gang.

Manden var ifølge politiet også forsvundet fra plejehjemmet på Lundingsvej onsdag eftermiddag, men dog returneret.

Hunde ude at lede

Derfor tog myndighederne ingen chancer, da beboeren var gået bort i mørket - efter sigende i nedtrykt sindstilstand.

- Vi rekvirerede helikopter klokken 23.40, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politi og hundepatruljer var også ude at lede efter manden.

Borgere hørte larmen

I sådanne tilfælde sendes to fartøjer faktisk i luften, forklarer Forsvarets Operationscenter til Fredericia Dagblad.

En stor Merlin redningshelikopter fra flyvestationen i Skrydstrup og fra Karup en mindre Fennec helikopter, der kan søge længere nede mod land, larmer mindre og hvirvler mindre underlag op. Fennecen er også billigere i drift, men tager længere tid om at nå frem. På plads i operationsområdet sender Fennecen så Merlin tilbage til andre opgaver.

Heldigvis kom manden selv hjem til sin bolig på plejehjemmet. Han var uskadt, og operationen kunne afblæses klokken 01.35 natten til torsdag, fortæller Finn Ellesgaard Nielsen.

På de sociale medier havde mange fredericianere fulgt episoden og spurgt til, hvorfor helikopterne kredsede over byen og Østerstrand.