Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ung på Østerstrand: - Kun en lille gruppe på fem til syv personer spyttede mod politiet

Østerstrand er et populært mødested både i dagtimerne og om aftenen. I weekenderne mødes mange unge på stranden, og det førte lørdag aften til to politianmeldelser for larm og tre sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Foto: Peter Leth-Larsen

Ung på Østerstrand: - Kun en lille gruppe på fem til syv personer spyttede mod politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sami Chebil var på Østerstrand lørdag aften, da politiet blev tilkaldt. Han fortæller, at det var en lille gruppe, som var skyld i balladen.

Fredericia: Sami Chebil er en af de unge, som lørdag aften var på Østerstrand, da politiet blev tilkaldt på grund af larm og høj musik.
Han tager afstand fra den opførsel, som nogle af de unge udviste overfor politiet, men fortæller, at det kun var en lille gruppe, som spyttede på politiet og kaldte dem skældsord.

Ifølge Sami Chebil vil de fleste unge bare hygge sig i hinandens selskab, når de mødes på Østerstrand.

- Jeg tager derned med mine venner. Det gjorde vi også sidste år. Det er et fedt samlingsted, hvor jeg kan mødes med mine venner, som jeg ikke ser så meget, fortæller Sami Chebil, 17 år.

Han går på social- og sundhedsskolen og fortæller, at han lørdag aften hyggede sig på stranden med sine venner og lyttede til musik. Han undrer sig over, at politiet i første omgang meldte ud, at der var op mod 200 mennesker på stranden.

- Der var ikke engang 100 mennesker, fortæller han.

Vi er blevet kaldt møgunger og uopdragne. Og dem, der har gjort de her ting, er uopdragne. Det er jeg enig i. Men jeg synes ikke, mig og mine venner er sådan. Vi mødes bare for at hygge os
Sami Chebil

Ingen intention om chikane

Hans vennegruppe sad i den anden ende af stranden, da politiet ankom, men Sami Chebil var oppe ved caféen på det tidspunkt, fordi han talte med nogle andre bekendte. Derfor så han politiets ankomst og deres anholdelse.

- Det var kun en lille gruppe på fem til syv personer, som spyttede mod politiet. Mange på stranden var helt chokerede og begyndte at gå, fordi de ikke ville være med. Vi gik ned til Gasværksgrunden, og politiet fulgte med. Vi følte, vi blev overvåget. Jeg var kun på Gasværksgrunden en lille halv time, inden jeg gik hjem, fortæller han.

Sami Chebil fortæller, at han er ked af, at alle de unge efterfølgende på de sociale medier er blevet kaldt diverse skældsord.

- Vi er blevet kaldt møgunger og uopdragne. Og dem, der har gjort de her ting, er uopdragne. Det er jeg enig i. Men jeg synes ikke, mig og mine venner er sådan. Vi mødes bare for at hygge os, siger han.

Politiet blev tilkaldt til Østerstrand på grund af larm.

- Selvfølgelig var der larm. Vi er unge mennesker, og vi hører høj musik. Men selvfølgelig skal vi ikke chikanere andre mennesker. Det er ikke vores intention, siger Sami Chebil.

Ung på Østerstrand: - Kun en lille gruppe på fem til syv personer spyttede mod politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.