Fik et rap over nallerne som barn: Nu har Knud Erik været elektriker i 50 år

Det er få forundt at arbejde 50 år i samme virksomhed. Men det har 66-årige Knud Erik Vinther fra Ølholm El formået. Og han har ingen planer om at stoppe. Foto: Michael Svenningsen

Fik et rap over nallerne som barn: Nu har Knud Erik været elektriker i 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tekniske udfordringer og kontakten til trofaste kunder har været medvirkende til, at Knud Erik Vinther i år kan fejre sit 50-års jubilæum som elektriker hos Ølholm El.

Ølholm: "Et 50-års jubilæum mener den erfarne elektriker dog ikke, det bliver til."

Sådan lød det for 10 år siden i Horsens Folkeblad i en artikel om Knud Erik Vinthers 40-års jubilæum hos Ølholm El.

10 år senere må man konstatere, at både elektrikere og journalister kan tage fejl.

Selvom en seniorordning forsigtig er blevet nævnt, er den 66-årige elektriker Knud Erik Vinther forsat i fuld vigør og på fuld tid hos Ølholm El. Fredag fejrer han sit 50-års jubilæum.

- Vi har ikke ligefrem skubbet på for, at Knud Erik skulle stoppe eller gå ned i tid. Vi kan jo dårligt undvære ham, og ikke bare fordi vi har travlt i øjeblikket. Mange kunder spørger specifikt om, at vi sender Knud Erik ud til dem, fortæller indehaver af Ølholm El Kurt Aagaard med et smil.

- Vi har ikke ligefrem skubbet på for, at Knud Erik skulle stoppe eller gå ned i tid. Vi kan jo dårligt undvære ham, og ikke bare fordi vi har travlt i øjeblikket.
Kurt Aagaard, indehaver Ølholm El
Knud Erik Vinther kom som 16-årig i lære hos Andersen & Martinsen i Tørring, der sidenhen blev opkøbt af Ølholm El. Foto: Michael Svenningsen
Knud Erik Vinther kom som 16-årig i lære hos Andersen & Martinsen i Tørring, der sidenhen blev opkøbt af Ølholm El. Foto: Michael Svenningsen

Ind med modermælken

Netop den personlige kontakt til kunderne, der for Knud Erik Vinthers vedkommende mest tæller landbrug og erhverv, har været medvirkende til, at han har bevaret gnisten for sit arbejde. Samtidig har samfundsudviklingen betydet konstant nye udfordringer i faget.

- I forhold til de unge, tror jeg, at jeg nogen gange kan sætte mig hurtigere ind i tingene, fordi jeg har forståelse for, hvad der kom før, fortæller Knud Erik Vinther.

Oprindeligt kommer han fra Træballe og Skibet, men flyttede i 1962 til Kollemorten med sin familie.

7. til 9. klasse blev taget i Tørring, og det var en erhvervspraktik hos Tørring-elektrikeren Andersen & Martinsen, der blev startskuddet på den lange karriere.

Erhvervspraktikken blev til en læreplads og siden en fastansættelse. Helt naturligt fulgte Knud Erik Vinther med, da Ølholm El i 1990 købte Andersen & Martinsen.

- Jeg har nok pillet lidt ved tingene som barn og har altid været nysgerrig for at se, hvordan tingene fungerer. Jeg kan da huske, jeg fik et rap over nallerne engang, fortæller Knud Erik Vinther og konstaterer, at det nok er blevet til flere rap gennem årene.

Ølholm El, der er en del af Teknikgruppen, har 25 medarbejdere med Knud Erik Vinther som virksomhedens mest erfarne mand. Foto: Michael Svenningsen
Ølholm El, der er en del af Teknikgruppen, har 25 medarbejdere med Knud Erik Vinther som virksomhedens mest erfarne mand. Foto: Michael Svenningsen

Mere effektive

- De første år lagde jeg rigtig meget kraft ind hos folk. Alle skulle have installeret vaskemaskiner, komfurer og opvaskemaskiner dengang. I landbruget var det udmugningsanlæg og transportører, vi arbejdede med. I dag er tingene langt mere automatiserede, og arbejdstiden er blevet dyrere. Det betyder, at vi skal være meget effektive hele tiden. Det er jo folks penge, vi bruger, men det har også taget lidt af charmen fra arbejdet, konstaterer Knud Erik Vinther.

Han bor i Uldum med sin hustru Kirsten Vinther, sammen har de tre børn og syv børnebørn. Fritiden er i mange år blevet brugt på Uldum Mølle, hvor han for halvandet år siden blev formand. Dertil kommer en stor interesse for gamle biler, særligt af typen Morris 1000, som han har istandsat flere af. Tid til at hjælpe familien er der også.

- Det kan godt ske, der er meget arbejde ved at have små børn, men det er der dælme også ved at have store. Der er altid et eller andet projekt, de skal have hjælp til, lyder det med et smil fra Knud Erik Vinther.

Jubilæet fejres fredag 7. september med reception i Gudenåcenteret fra kl. 14.

Fik et rap over nallerne som barn: Nu har Knud Erik været elektriker i 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce