Fredericianer, Wozniacki og andre idrætsnavne indstillet til flot pris

Ib Østergaard fra Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund er blandt de indstillede til Kulturministerens Idrætspris 2018 for sit arbejde med at udvikle strabadserende kvindeløb i først Fredericia og siden også i andre byer. Arkivfoto

Fredericianer, Wozniacki og andre idrætsnavne indstillet til flot pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ib Østergaard fra Fredericia Fag- & Firmaidrætsforbund står i spidsen for det lokalt lagte guldæg Ladies Mudrace. Det strabadserende ræs er også solgt til andre byer, og Ib Østergaard er nu med i opløbet om Kulturministerens Idrætspris 2018.

Fredericia: En fredericiansk ildsjæl i idrætsverdenen er kommet i fint selskab med blandt andre Caroline Wozniacki og indirekte også kronprins Frederik.

Ib Østergaard, næstformand i Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund, er nemlig blandt de indstillede til Kulturministerens Idrætspris 2018.

10. december uddeler kulturminister Mette Bock (LA) hæderen ved en stor reception i Eigtveds Pakhus i Københavns Havn.

- Prisen og receptionen er en markering af idrætsudøvernes og de indstilledes bidrag til et rigt, stærkt og mangfoldigt idrætsliv i Danmark, skriver kulturministeren i en pressemeddelelse.

- Vi hylder det unikke danske idrætsliv, der både favner elite- og breddeidrætten. Prisen går til en ekstraordinær præstation eller indsats inden for idrætten.

"Ib Østergaard har udmærket sig som lokal ildsjæl og været skaber af den største succes inden for firmaidræt i nyere tid - Ladies Mud Race. Løbet blev lynhurtigt en stor succes og har på få år gået fra at være et lokalt arrangement i Fredericia til nu at afholdes i seks byer med i alt 7550 deltagere."
Fra indstillingen fra Dansk Firmaidrætsforbund
De kæmper om idrætsprisen
Dansk Atletik ForbundsKarl Vilhelm Nielsen (tidligere formand for Parasport Danmark)

Royal Run (med kronprins Frederik i spidsen)

Danmarks Ishockey Union og Sport Event Denmark for VM i ishockey

Dansk Sejlunion, Sailing Aarhus, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Sport Event Denmark for VM i sejlsport

Orienteringsløber Maja Alm

Professor Michael Kjær

Tennisspiller Caroline Wozniacki

Furesø Løbeklub

Hovedstadens Svømmeklub

Torben Ulrich (forfatter og tidligere tennisspiller)

Professor Peter Krustrup

Ib Østergaard (ildsjæl i Fredericia)
I 2018 deltog 1800 i Ladies Mud Race, der var på otte km og gik gennem det militære øvelsesterræn Hyby Fælled i Fredericia. Arkivfoto: Mette Mørk 
I 2018 deltog 1800 i Ladies Mud Race, der var på otte km og gik gennem det militære øvelsesterræn Hyby Fælled i Fredericia. Arkivfoto: Mette Mørk 

1800 løb i Fredericia

Ib Østergaard må kaldes ledende hønseavler, idet fag- og firmaidrætten i Fredericia for et par år siden lagde et guldæg i erkendelse af, at tilslutningen til den brede, forpligtende idræt med fremmøde hver uge var vigende.

Derfor fik han og foreningen idéen til beskidte og krævende forhindringsløb - for kvinder.

Ladies Mud Race gennem pløre og vandhuller på det militære øvelsesterræn Hyby Fælled ved Ryes Kaserne i fæstningsbyen blev en succes.

I år deltog cirka 1800 damer og piger og havde en fest.

Nu også natløb

Konceptet er siden solgt til Aalborg, Aarhus, Odense, Slagelse og Hillerød. I alt 7800 har løbet Ladies Mud Race i Danmark i 2018.

Fag- og firmaidrætten i Fredericia knopskød og arrangerede i marts 2018 en mindre udgave også - Dark Edition.

Det var et lignende strabadserende ræs for kvinder, men knapt så langt. Til gengæld blev det afviklet i mørke i Hannerup Skov.

I det civile er 50-årige Ib Østergaard selvstændig IT-konsulent.

Han er gift med Jytte Østergaard, der driver caféen i autotilbehørsforretningen Biltema i Fredericia.

Parret har sønnen Ronni, som er 33 år og postarbejder.

Familien tæller også en svigerdatter og et barnebarn på seks.

Fredericianer, Wozniacki og andre idrætsnavne indstillet til flot pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce