Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

KFUM's klubmand: Jeg bliver ved lige så længe, jeg kan

Ejvind Hansen nyder at have med unge at gøre og se dem udvikle sig fodboldmæssigt og socialt. Blandt andet derfor er han stadig frivillig i Fredericia KFUM på 36. år. Foto: Nikolaj Primdahl

KFUM's klubmand: Jeg bliver ved lige så længe, jeg kan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han kom ind i klubben, fordi sønnens hold skulle have bedre træning. Men nu har Ejvind Hansen været en del af Fredericia KFUM i 36 år, og han smutter ikke foreløbig.

Fredericia: Han er nok mest kendt for sit arbejde udenfor banen. Men Ejvind Hansen har også selv snøret fodboldstøvlerne engang.

Som højre back i Middelfart var han med egne ord ikke særlig god rent teknisk, men han var en fighter, og han var med, da holdet fik et år i landets næstbedste række, som dengang hed 2. division.

- Dengang kunne man spille i den næstbedste række ved at træne halvanden time tirsdag og torsdag fra 19 til 20:30, siger 66-årige Ejvind Hansen med et skævt smil.

 
Ejvind Hansen

Flere roller

Men efter 36 års arbejde i Fredericia KFUM er det blevet hans hjerteklub. Det lange forhold begyndte, da han var flyttet til Fredericia, og sønnen skulle begynde til fodbold.

- Da min søn startede sammen med nogle jævnaldrende, var vi så uheldige og heldige, at de fik en dårlig træner. Der var vi nogle voksne, som gik ind, for det måtte vi lave om på. Jeg havde været træner i Middelfart, så jeg kendte lidt til det, siger Ejvind Hansen.

Siden har han kun haft enkelte små afbræk væk fra klubben og haft flere forskellige roller. I øjeblikket som næstformand, leder for herre senior og herre ungdom og træner for de helt små årgange og et hold 14-årige.

Lidt gammeldags

Ved siden af sit arbejde som handelsskolelærer på Campus Vejle bruger Ejvind Hansen mindst 20 timer om ugen på Fredericia KFUM. Og det hele er frivilligt.

Han har aldrig fået en krone bortset fra to måneder, da han trænede divisionsholdet og reddede dem fra nedrykning. Ellers er hans løn den tilfredsstillelse, som han får, når tingene lykkes.

- Jeg gør det jo, fordi jeg har lyst til at have med unge mennesker at gøre. Jeg er lidt gammeldags forstået på den måde, at jeg nok er en af dem, som råber lidt højt en gang imellem og sætter nogle grænser. Men det accepterer de unge. Jeg kan godt lide at se de unge udvikle sig både fodboldmæssigt og socialt. Jeg har ikke noget med eliten at gøre længere. Nu er det mere bredden, og det passer mig rigtig fint, siger han.

Skal forstå de unge

Som træner holder Ejvind Hansen fast i nogle gamle dyder. Men han oplever også, at det at gå til fodbold har ændret sig meget.

- De skal være der til tiden, og de skal melde afbud, hvis de ikke kommer til træning. Sådan skal det være, og det kan de også godt lide. Når først grænserne er sat, ved de, hvad de arbejder under, og så er der ingen problemer i det.

- Jeg skal ikke forsøge at tale de unges sprog, men jeg skal forstå deres sprog og forstå den måde, som de er på i forhold til for 10 eller 15 år siden. Der er sket en fantastisk stor udvikling. De har mange interesserer og har travlt med alt muligt andet. Når de er færdige med træningen, skynder de sig hjem. I gamle dage skulle vi i omklædningsrummet og bade. De kender ikke til 3. halvleg, siger han.

Et hjemsted

Ligesom hos mange andre klubber mangler der også frivillige kræfter hos Fredericia KFUM. Det betyder, at de frivillige, der er, tager en stor tørn og ofte fungerer mere som brandslukkere end udviklere.

Men Ejvind Hansen holder alligevel meget af klubmiljøet, hvor der er plads til den hårde og sjove tone og plads til at hjælpe hinanden, hvis der er problemer. 

- Det er et hjemsted, hvor jeg lever en tredjedel af mit liv og har gode relationer til en masse mennesker. Nu træner jeg børn til forældre, som jeg tidligere har trænet. Jeg har også trænet nogle børnebørn. Man hilser på nogle flabede mennesker, som spørger "Er du her endnu?".

- Det betyder rigtig meget for mig. Jeg har tit truet med at stoppe, og det kan også være, at jeg drosler lidt ned. Men der mangler også folk til at løse opgaverne, og så prøver jeg så godt, som jeg kan, sammen med en gruppe personer, der har for meget at lave. Jeg bliver ved i en eller anden funktion lige så længe, jeg kan. Hvis nogle mener, at jeg bliver for dårlig, så må de smide mig ud, siger han og smiler.