Nominerede som Årets Leder: Klubformænd, brydeinstruktør og alt mulig-mand indstillet til idrætspris

De tre nominerede: På venstre side Hans Gehlert, der har været medlem af Kolding Boldklub i 55 år. Øverst til højre er det Palle Uglebjerg, formand i Nr. Bjært/Standhuse IF, og nederst er det formand Niels Hansen og instruktør Tom Nyeng Møller fra KIF Brydning. Vinderen bliver fundet til idrætsfesten 1. februar. Fotos: Søren Gylling, Jacob Schultz, Privatfoto

Nominerede som Årets Leder: Klubformænd, brydeinstruktør og alt mulig-mand indstillet til idrætspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ledere fra tre af Koldings idrætsforeninger er nomineret til at modtage prisen som Årets Leder ved den kommende fritidsfest. Alle nominerede er særdeles aktive i hver deres forening.

Kolding: Uden sådan nogle som dem var der ikke noget, man kunne gå til i idrætsforeningerne.

Derfor prisen som Årets Leder ret så vigtig, når den årlige fritidsfest finder sted den 1. februar i Sydbank Arena. Her hyldes foreningerne og de frivillige, ligesom Årets Idrætsnavn udnævnes.

Nu er de tre nomineringer til Årets Leder klar, og det er nogle særdeles aktive foreningsfolk, som er indstillet til prisen.

Palle Uglebjerg, der er formand for Nr. Bjært/Strandhuse Idrætsforening, er nomineret som Årets Leder, efter at han har rundet 30 år som frivillig i foreningen. I de første 22 år var han formand for fodboldafdelingen, og i de seneste otte år har han været formand for hele idrætsforeningen - og det selv om han aldrig har boet i det område, som idrætsforeningen dækker.

Han har dog også meldt ud, at denne valgperiode er hans sidste. Samtidig har han dog også slået fast, at han fortsat vil komme i foreningen som aktivt medlem, for foreningslivet kan han slet ikke undvære.

Igennem sine år som leder i Nr. Bjært/Strandhuse Idrætsforening har Palle Uglebjerg været med til skubbe på en kæmpe udvikling. Der er kommet klubhus og cafeteria til, hal 2 er opført, og der er kommet både en kunstgræsbane og et fitnesscenter til. Han har været med til at starte Lyshøjdagen - et årligt åbent hus-event, en fodboldskole i samarbejde med Tottenham, og seniorafdelingen vokser kraftigt.

Årets Leder 2018
Det er fritids- og idrætsudvalget i Kolding Kommune, der hvert år uddeler prisen som Årets leder til en person fra en forening, der er godkendt under folkeoplysningsloven.Prisen er på 5000 kroner og uddeles i forbindelse med fritidsfesten, der i år holdes fredag den 1. februar i Sydbank Arena.

Var på KB hver dag

Også Hans Gehlert fra Kolding Boldklub er nomineret til Årets Leder. Den 61-årige fodboldentusiast har været medlem af klubben i 55 år, og han har løst og løser fortsat en lang række opgaver i klubben.

Han har tidligere siddet i bestyrelsen, og han dømmer stadig gerne kampe, når der er skolefodboldturnering. Skal der lægges sten rundt om kunstgræsbanen, kan man ofte finde Hans Gehlert i sving, ligesom han også var en af primus motorerne, da der for nogle år siden blev oprettet et fodboldhold for nyankomne flygtninge.

I perioder har han brugt hver eneste af ugens dage i KB. Det gør han dog ikke mere, men han spiller stadig på veteranholdet, hvor han også er koordinator, og derudover er han holdleder for klubbens hold for flygtninge. Her hjælper han med alt det praktiske, tilmelding af hold og kontant til bestyrelsen.

Brydere kommer ud til mange

Fra KIF Brydning er formand Niels Hansen og instruktør Tom Nyeng Møller nomineret som Årets Leder.

De to har i de to seneste år stået i spidsen for det kæmpe arbejde, klubben har gjort for at gøre brydesporten mere kendt blandt børn og unge i Kolding. Ved hjælp af samarbejde med skoler og en række brydeforløb på skolerne er interessen for brydning blevet skærpet, og det har foreløbig ført til, at der i begyndelsen af i år er oprettet fire satellitklubber rundt i Kolding. Det vil sige, at de børn i disse områder, der gerne vil fortsætte brydetræningen, har let adgang til det.

I dette skoleår når KIF Brydning at undervise op imod 1000 børn i 43 klasser i kamplege og forskellige motoriske øvelser.

Ifølge nomineringen leverer Niels Hansen og Tom Nyeng Møller "et anerkendelsesværdigt arbejde for at øge børns fysiske aktivitet" og er med til at bane vej for nye samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger.

Nominerede som Årets Leder: Klubformænd, brydeinstruktør og alt mulig-mand indstillet til idrætspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce