Præsten vil cykle ud og hilse på de nyfødte

Kristkirkens præst Per Damgaard Pedersen er formand for et landsdækkende dåbsinitiativ, der skal få flere forældre til at døbe deres barn. Han understeger, at der ikke er sat et mål for, hvor mange flere der skal døbes, før initiativet er en succes? "Og det kan man heller ikke tillade sig at have for mennesker, for de skal have lov at vælge selv. Hvis vi opstiller bestemte mål, bliver man alt for manipulerende", siger han. Foto: Ludvig Dittmann

Præsten vil cykle ud og hilse på de nyfødte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre og færre bliver døbt, og det bekymrer i folkekirken. Sognepræst Per Damgaard Pedersen fra Kristkirken i Kolding er sat i spidsen for Dåbsinitiativet, der har som ambition at knække den faldende dåbskurve.

Kolding: I denne weekend spredte det sig som en landsdækkende nyhed, at Landsforeningen af Menighedsråd har sat flere års faldende dåbstal højt på sin dagsorden. Og med god grund. Seks ud af ti børn født i 2015 er ikke døbt, viser nye tal fra Kirkeministeriet, og det er et nyt lavpunkt. For ti år siden var dåbsprocenten 74,5, i 1976 var tallet helt oppe på 86 procent.

Derfor er det, at Landsforeningen af Menighedsråd har sat gang i et initiativ, som skal bremse den faldende dåbskurve. Med projektet ønsker man at indsamle lokale dåbsinitiativer og sprede de bedste af dem til hele landet.

Formanden for styregruppen er Per Damgaard Pedersen, der er sognepræst ved Kristkirken i Kolding, og han venter spændt på at få et overblik over, hvad man gør rundt omkring i landet for at øge interessen for at blive døbt. Og selv om udgangspunktet med den faldende dådbskurve kan synes dyster, er han en stor optimist.

- Folkekirken har vist mange gange, at man er i stand til at skabe store forandringer. For ti-femten år siden var der ikke noget, der hed børnekonfirmander eller spaghettigudstjenester eller babysalmesang, men nu findes initiativerne over hele landet og henvender sig til børn og børnefamilier med stor succes. Derfor tror jeg, at man også kan komme med initiativer, der får flere til at vælge at blive døbt.

En af hans egne ideer er at genfinde mødet med de nybagte familier.

- Før i tiden skulle man jo forbi provstikontoret med en dåbsattest, hvor man så fik hilst på kordegnen eller præsten, men i dag sender man jo bare en e-mail. Så jeg kunne tænke mig at tage min cykel og køre rundt og hilse på dem, der har født. Det tror jeg godt, man kan gøre på en høflig måde uden at virke anmassende, siger han. 

Jeg er meget glad og taknemmelig for, at min far og mor lod mig døbe. Også selv om jeg ikke kan huske begivenheden, og der ikke findes et foto af det i vores fotoalbum. Men det har styrket mig, at jeg voksede op og vidste, at den stærkeste mand i verden var min far i himlen. Det er en vigtig erindring for mig, at jeg havde den viden allerede som dreng.
sognepræst i Kristkirken
Dåbsinitiativet
De faldende dåbstal er generelle over hele landet - dog størst i København, der udskiller sig med markant lavere tal end resten af landet. Per Damgaard Pedersen står i spidsen for arbejdet, der har analyseret tallene og nu skal indsamle viden om, hvad man gør rundt omkring i landet for at gøre dåben som et naturligt valg for nybagte familier.De stadig færre dåb er en stor udfordring for fremtidens folkekirke og på mange måder en større udfordring end de hidtil sete udmeldelser af folkekirken, fremgår det af den rapport, som Per Damgaard Pedersen netop har fremlagt for Landsforeningen af Menighedsråd.

Per Damgaard Pedersen har i flere år været sognepræst i Kristkirken og fængselspræst i Kolding. Hans egne fire børn er også døbt. 

 

Nej til konkurrencer

Derimod tror han ikke på, at der mangler busreklamer og anden traditionel markedsføring for at gøre barnedåb mere populært. Ikke noget med at trække lod om en babyalarm blandt sidste måneds fødsler, hvis de vælger en barnedåb i kirken.

- Klassisk markedsføring fungerer ikke, når det handler om tro. Vi har ikke et produkt, vi skal sælge. Vi sælger ikke lykke og livskvalitet som en vare. 

- Men med dåbsinitiativet forsøger I vel at skaffe medlemmer, fordi det også er godt for jer som kirke?

- Sådan kan det godt se ud, og den risiko må vi løbe, men for os handler det om, at kristendommen har en stor gave til de nyfødte i form af dåben, siger Per Damgaard Pedersen.

Mange fravælger dåben, fordi børn skal have lov at vælge selv, når de bliver ældre. Per Damgaard Pedersen forstår godt argumentet, men han minder forældrene om, at også fravalget er et valg på børnenes vegne.

- Børn vil altid have en forestilling om Gud og om en stor og mægtig magt. Den forestilling kan de få fra eksempelvis tegnefilm eller computerspil, eller også kan de få den her gennem kirken, og jeg synes naturligvis, at kirken har en vigtig bagage at tilbyde børnene. Det betød meget for mig allerede som dreng, at jeg vidste, at jeg var skabt af Gud og var elsket af ham.

 

Præsten vil cykle ud og hilse på de nyfødte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce