Robert skaber lydkunst ud af papirklip

"Vi så rimelig eksotiske ud, for uanset hvor vi kom, var vi stort set de eneste, der ikke var japanere", fortæller Robert Cole Rizzi, der kigger på, mens japanske børn får lov at afprøve hans akustiske laptop. Ud over hans musik og Torben Jarlstrøm Clausens papirklip består deres japanske udstilling også af fotos af Karen Reister. Foto: Torben Jarlstrøm Clausen

Robert skaber lydkunst ud af papirklip

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musiker Robert Cole Rizzi, der underviser på Kolding Musikskole, er netop vendt hjem fra Japan. Her var han en del af den officielle 150 års fejring af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan.

Kolding: For 150 år siden indgik Japan og Danmark sine første diplomatiske forbindelser, og det har i år udløst en masse festivitas og royal deltagelse i den anledning. I det officielle program finder man også musiklærer Robert Cole Rizzi fra Kolding. Sammen med vennen, papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen, er han netop vendt hjem fra japanske Funabashi, hvor de var med til åbningen af deres fælles udstilling "Lyden af saksens forløsning af de klippede eksistenser".

Det lyder mærkeligt og er vel også lidt til den skæve side. Men det giver nu alligevel helt god mening. For i Funabashi ligger H.C. Andersen Parken, der naturligvis hylder Danmarks store forfatter, som også var særdeles fingernem med en saks og er berømt også for sine papirklip. Så forud for den japanske udstilling har Robert Cole Rizzi optaget lyden af saksen og foldearbejdet, når Torben Jarlstrøm Clausen har arbejdet med sine papirklip, og bagefter har han brugt optagelserne som fundament for det lydværk, der indgår i makkerparrets fælles udstilling i Funabashi.

- Vores udstilling kombinerer papirklip, lyd, foto og lyrik, og den fremstår med et udtryk, som ligger langt fra, hvad man typisk ser i Japan. Vi var selvfølgelig meget spændte på at se publikums reaktion, som heldigvis var meget positiv, hvilket jeg tror, netop kan skyldes udstillingens anderledes og poetiske udtryk, siger Robert Cole Rizzi.

Robert Cole Rizzi
Musiklærer, komponist og lydkunstner Robert Cole Rizzi arbejder primært med reallydsoptagelser, der indgår som musikalske elementer i hans værker på lige fod med andre instrumenter. Robert Cole Rizzi har gennem årene optrådt og opført værker i bl.a. USA, Canada, Skandinavien, Baltikum og Tyskland. Han underviser på Kolding Musikskole.Hvis man søger på www.soundcloud.com/rizzi kan man høre de papirklipværker, der indgår som den musikalske del af udstillingen i Japan. Robert Cole Rizzi håber, at når udstillinen er færdig i Japan, at den på et tidspunkt vises herhjemme.
Lydkunstner Robert Cole Rizzi og papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen svarer på spørgsmål fra den japanske presse, der var mødt op ved åbningen af udstillingen i Funabashi, der ligger tæt ved Tokoy. Pressefoto
Lydkunstner Robert Cole Rizzi og papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen svarer på spørgsmål fra den japanske presse, der var mødt op ved åbningen af udstillingen i Funabashi, der ligger tæt ved Tokoy. Pressefoto

I en vandflyverhangar

Som afslutning på turen til Japan holdt Robert Cole Rizzi og Torben Jarlstrøm Clausen to udsolgte lyd- og papirklipworkshops i Kodomo Art Museum i Funabashi. Ved workshoppen spillede Robert Cole Rizzi en koncert for deltagerne, hvor han bl.a. brugte reallydsoptagelser i kombination med lyde fra sin akustiske laptop:

- I ugens løb havde jeg lavet en række lydoptagelser i Tokyo, jeg brugte som et lydmæssigt fundament til koncerten. Hen over disse lyde improviserede jeg så med andre lyde, som jeg frembragte på min akustiske laptop. Det var herligt at se, at de japanske børn var yderst interesserede i mit lydunivers, fortæller Robert Cole Rizzi, som ofte optager lyde, der er så svage, at de kun kan høres ved hjælp af særlige mikrofoner.

Hans helt særlige teknik og opfattelse af lydkunst underviser han i på Kolding Musikskole. Her har han allerede fortalt sine elever om turen til Japan.

- Indtil videre er vi mest nået til at se fotos af alt det sjove mad, vi fik, men vi skal også høre mere om selve udstillingen, for den er et eksempel på, hvordan lyd indgår i en forbindelse med andre kunstformer, fortæller Robert.

Udstillingen i Japan fortsætter lidt endnu, ind til den afløses af en udstilling om Rasmus Klump. Men vil man gerne opleve Robert Cole Rizzis arbejde, så åbner han snart en ny udstilling i vandflyverhangaren i fynske Slipshavn, der ligger ved Nyborg. Her bidrager han til værket "Spor", der er et lydlandskab kombineret med fotografiske værker og projektioner, der forholder sig til vandflyverhangarens arkitektur og akustik. 

Robert skaber lydkunst ud af papirklip

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce