15 spørgsmål om skovfredning


15 spørgsmål om skovfredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Rolf Jensen, Treldenæsvej 178, Fredericia
Billede
Fredericia Debat. 

Læserbrev: Når man hører debat og udsagn fra både lægfolk og beslutningstagere, er det ofte tydeligt, at der er nogen spørgsmål, de har glemt at stille. F.eks.:

Hvor i naturen holder den store biodiversitet til?

For skoven: Ensartet skov eller skovbryn, vekslende og varieret skov?

Er Trelde Skov rig på indre og ydre skovbryn, rig på variation?

Ved fredning, er urørt og eller ensartet skov altid en berigelse af variationen?

Får man en bedre naturoplevelse i en urørt skov?

Er fredning med ensartet styring og regulering bedre end 70 forskellige skovbrugere med hver deres bidrag til variation og natursyn?

Hvem vil og kan overkomme at påtage sig 70 ejeres arbejde og "naturbidrag"?

Ved fredningstilhængerne noget om de regulerings- og regelsæt, der beskytter skoven nu?

Er der nogen, der glemmer at sætte sig ind i tingene?

Er der interesse i at bevare de nuværende ejeres glød for den natur, de forvalter?

Må mennesket være en del af naturen, må bæveren?

Hvor meget mere natur har man fået ved de fredninger og naturændringer, man andre steder har gennemført?

Er f.eks. forsumpede og tilgroede engarealer bedre end dyrkede og afgræssede engarealer i forhold til biodiversitet, naturoplevelse og kultur?

Tager beslutningstagerne gummistøvlerne på og går ud i det, de "beslutter", henholdsvis før og lang tid efter?

Har naturfredning altid noget med natur at gøre?

15 spørgsmål om skovfredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce