Læserbrev: Grå ulv i fåreklæder?


Læserbrev: Grå ulv i fåreklæder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jonas Zuschke, Dalegade 49, Fredericia, studerende
Billede
Fredericia Debat. 

Læserbrev: International storpolitik i Fredericia - det lyder vildt, men det er sandt.

Tyrkiets præsident Erdogan har udviklet og konsolideret sin magt i Tyrkiet, hvilket ikke havde været muligt uden Europa.

Overalt fra Europa modtog Erdogan støtteerklæringer - også fra Fredericia. Da der i april 2017 var afstemning i Tyrkiet, som skulle give Erdogan yderligere beføjelser - og derved mere eller mindre afvikle demokratiet, som vi europæere kender det - var det stemmerne fra tyrkere i Europa, som sikrede ham flertallet.

Her i byen udtrykte formanden for Fredericia Tyrkisk Kulturforening, Seref Isik, sympati for et billede på Facebook, som opfordrede til at støtte Erdogan ved afstemningen.

I anledning af at den tyrkiske kulturforening i 2015 fik dispensation til at flytte i større lokaler, udtalte Seref Isik til Fredericia Dagblad:

"Ejendommen på Korskærvej giver os mulighed for at skabe bedre rammer for en række aktiviteter for den unge generation, og på den måde støtter vi Fredericia Kommunes integrationspolitik."

Man kan undre sig over, hvordan det skal være muligt at lede en organisation, som skal forbedre integrationen, og samtidig udtrykke sympati for Erdogan - og dét, der er værre.

Information kunne 30. juli afsløre, at Seref Isik ikke blot udtrykte sympati for Erdogan op til afstemningen, nej, han har også liket en hyldest af Erdogans partis sejr ved parlament- og præsidentsvalget, såvel som et billede af Erdogan med teksten "Vi elsker dig, mester" og et billede af Muhsin Yazicioglu, som er fhv. leder af bevægelsen De grå ulve.

Det virker paradoksalt, at man støtter Erdogan i at afvikle demokratiske frihedsrettigheder samtidig med, at man nyder godt af disse rettigheder i Danmark.

Da den tyrkiske kulturforening blev givet dispensation til at udvide, var det netop gennem de frie demokratiske processer, de fik tilladelsen. Kun DF's repræsentant i det respektive udvalg stemte imod.

Tilbage til De grå ulve, hvis fhv. leder Seref Isik har liket et billede af. De grå ulve er en tyrkisk militant bevægelse, der udover at have massakrer på samvittigheden står bag et attentatforsøg på paven.

Da Information konfronterer Seref Isik med dette, svarer han:

"De grå ulve er ligesom Dansk Folkeparti herhjemme. Faktisk er DF mere racistisk end De grå ulve. Jeg kan ikke sympatisere med De grå ulves fortid, men i dag arbejder de med AKP (Erdogans parti) og er helt okay efter min mening."

Ifølge internationale politiske analytikere som Politico og IBT er de voldelige tendenser ikke blot fortsat, tværtimod er de gået over Tyrkiets landegrænser, og den ekstremistiske bevægelse er stadig til stor trussel for freden.

Kan vi stole på, at Seref Isik vil samfundet det godt, når han påstår at ville bidrage til kommunens integrationspolitik, eller er han mon snarere en grå ulv i fåreklæder?

Læserbrev: Grå ulv i fåreklæder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce